Rekonstruktion

Rekonstruktion og betalingsstandsning

Ring kl. 8-22 direkte til en af vores advokater på 70 20 33 31

Hos Bjerregaard Advokatfirma har vores advokater stor erfaring med at hjælpe alle typer af små og mellemstore ApS og firmaer med rekonstruktion i hele Danmark. Vores team af specialiserede advokater står klar til at tilbyde dig gratis, fortrolig og uforpligtende rådgivning om rekonstruktion.

Vi ringer gerne til dig - diskret og hurtigt. Udfyld herunder:

Invalid Email
Invalid Number

Hvorfor vælge Bjerregaard Advokatfirma til rekonstruktion?

Når det kommer til rekonstruktion, har vores advokater mange års erfaring med at hjælpe virksomheder tilbage til en sund drift. Bjerregaard Advokatfirma har hjulpet mere end 200 selskaber med at genvinde deres økonomiske stabilitet og sikre deres fremtid, langt de fleste blot ved mindre forhandlinger med nøglekreditorer og uden de store omkostninger.

Nye regler gør rekonstruktion lettere

Tidligere var rekonstruktion kun forbeholdt store virksomheder på grund af de høje omkostninger og omfattende papirarbejde. De nye regler har imidlertid gjort rekonstruktion lettere og mere tilgængelig for små og mellemstore virksomheder. Dette gør det muligt for flere virksomheder at benytte sig af rekonstruktion som en effektiv løsning på økonomiske udfordringer.

Fra betalingsstandsning til rekonstruktion

Det, der tidligere var kendt som betalingsstandsning, kaldes nu juridisk for rekonstruktion.

Denne ændring i terminologien afspejler de opdaterede lovgivningsmæssige rammer, der har gjort processen mere strømlinet og tilgængelig for virksomheder i økonomiske vanskeligheder.

Specialister i rekonstruktion og konkurs

Advokaterne hos Bjerregaard Advokatfirma er eksperter i rekonstruktion og konkurs. Vi fokuserer udelukkende på at hjælpe virksomheder med at overvinde økonomiske vanskeligheder gennem skræddersyede rekonstruktionsplaner og strategier.

Økonomiske udfordringer i en tid med høje renter

De nuværende økonomiske forhold med høje renter betyder, at mange virksomheder oplever behovet for en tilpasning. En rekonstruktion kan hjælpe din virksomhed med at navigere gennem disse udfordringer og reducere gælden gennem akkord eller rekonstruktion via konkurs med kreditorernes samtykke.

Fordele ved de nye regler om forebyggende rekonstruktion

De seneste ændringer i lovgivningen har gjort rekonstruktion både smidigere, hurtigere og billigere. Dette gør rekonstruktion til en attraktiv løsning for virksomheder, der ønsker at genoprette deres økonomiske sundhed.

Fremgangsmåde før rekonstruktion

Før vi påbegynder en rekonstruktion, drøfter vi en række vigtige forhold:

1. Årsagen til virksomhedens udfordringer: Vi analyserer, hvad der kan gøres for at rette op på de eksisterende problemer.

2. Uforudsete passiver: Vi identificerer krav, der ikke er synlige i balancen, men som kan påvirke virksomheden negativt.

3. Større kreditorer: Vi vurderer, om det er nødvendigt at tage kontakt til visse kreditorer.

4. Markedstilpasning: Vi sikrer, at virksomhedens produkter og ydelser matcher markedets efterspørgsel og prisforventninger.

5. Konkurrenceforhold: Vi analyserer konkurrencen og finder måder at styrke virksomhedens position på markedet.

6. Realisation af aktiver: Vi identificerer aktiver og tilgodehavender, der kan realiseres eller inddrives.

7. Likviditetsproblemer: Vi undersøger årsagerne til eventuelle likviditetsproblemer og foreslår løsninger.

8. Medarbejderincitamenter: Vi vurderer, om bonusstrukturen for sælgere og andre medarbejdere er hensigtsmæssig.

Ved at følge denne grundige proces kan vi udvikle en skræddersyet rekonstruktionsplan, der hjælper din virksomhed med at overkomme økonomiske udfordringer og vende tilbage til en sund drift.

Kontakt os i dag på 70 20 33 31 for en fortrolig og uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med rekonstruktion.

Fremgangsmåde før rekonstruktion

Først drøfter vi en række forhold:

  • Årsagens til virksomhedens udfordringer, og hvad der kan gøres ved dem.
  • Hvad er der af skjulte passiver? Det vil sige krav, som lige nu ikke ses i balancen, men som kan blive udløst - fx opsigelsesvarsler på lejekontrakter, ansættelseskontrakter og lignende.
  • Er der enkelte større kreditorer, som det vil være hensigtsmæssigt at tage kontakt til?
  • Følger produkterne/ydelsen efterspørgslen eller markedets krav til pris/indkøbsmåde (Eksempler på dårlige cases: Nokia, Blockbuster, stålvirksomheder med produktion i Norden, fysiske butikker uden en webshop osv.).
  • Er der uhensigtsmæssige konkurrenceforhold og hvad der kan gøres ved det (rengøringsbranchen, stilladsbranchen, dele af restaurationsbranchen osv.).
  • Er der evt. konkurrenter som bør opkøbes, eller som af andre grunde udgør et særligt problem?
  • Er der aktiver, eller nogen som skylder virksomheden penge, som kan realiseres eller inddrives?
  • Hvad er årsagen til eventuelle likviditetsproblemer? Kan betalingsbetingelser strammes for kunder og/eller udvides for leverandører.
  • Har sælgere eller andre medarbejdere en hensigtsmæssig bonusstruktur?
  • Og så videre.

Ring uforpligtende på  50 51 91 31 til advokat Morten Bjerregaard, som er specialist i rekonstruktion og konkurs.

Hvis det besluttes, at der skal ske en rekonstruktion via skifteretten, så er næste skridt, at retten udpeger en såkaldt rekonstruktør. En rekonstruktør er det, som tidligere under såkaldt betalingsstandsning blev kaldt et ”tilsyn”. Ordet tilsyn er misvisende. Det skyldes, at tilsynets opgave ikke kan beskrives som en ”kontrollant” i negativ forstand. Tvært imod er opgaven at bidrage med strategisk sparring om, hvordan virksomheden via udskillelse, tilpasning, turn around eller andet kan blive levedygtig fremadrettet.

Advokat Morten Bjerregaard har som forhenværende medejer af en venturevirksomhed gennem 7 år omfattende erfaring som strategisk sparringspartner og drift af virksomheder.

Ud over en rekonstruktør så skal der ved en rekonstuktion også udpeges en regnskabskyndig tillidsmand til at bistå i rekonstruktionsbehandlingen.

Vurderingen af hvad der skal ske kan munde ud i akkord, at virksomheden bliver solvent, eller konkurs hvis der ikke er noget at gøre. I så fald er det vigtigt, at beslutning om konkurs træffes i tide, så du undgår erstatningsansvar og konkurskarantæne.

Det der tidligere hed betalingsstandsning kaldes i dag for rekonstruktion eller rekonstruktionsbehandling. Nye regler har gjort det lettere at få lov til ikke at betale sine kreditorer i en periode, så virksomheden får et pusterum uden at skulle betale, og derfor kan komme på ret køl.

Reglerne er nu sådan, at en person eller et selskab, der for tiden har svært ved at betale sine regninger kan tages under såkaldt rekonstruktionsbehandling. Det kræver en såkaldt begæring til skifteretten, men ofte vil det være en fordel at lave en såkaldt stille rekonstruktion.

Det sker uden rettens medvirkning, men i dialog og forhandling kun med de største kreditorer, så det sker mere diskret.

Det er helt afgørende, at du ikke selv begynder at overdrage virksomhedens aktiver i en krisesituation eller begynder at betale nogle frem for andre. Det kan omstødes i tilfælde af en konkurs, og vil i nogle tilfælde være direkte strafbart.

Formålet med en rekonstruktion drøfter vi sammen. Typisk vil det være en analyse af driften, samt at vurdere om der er dele af din virksomheden, som skal udskilles i særskilte selskaber. Formålet med det kan være at få de sundeste områder placeret der. Et andet formål kan være at opnå en betalingsordning med kreditorerne. Det kan være i form af en såkaldt frivillig akkord eller en tvangsakkord.

Din advokat i en sag om planlagt rekonstruktion skal være opmærksom på, at reglerne for tvangsakkord er blevet blødt op. Det er med andre ord nemmere at få uvillige eller ikke-samarbejdsvillige kreditorer tvunget til at eftergive en del af deres krav. Læs mere herom under tvangsakkord.

Begæring om rekonstruktionsbehandling kan indgives af skyldneren selv (egenbegæring) eller af dennes kreditorer (kreditorbegæring).

Hvad skal der skrives i begæringen?

En begæring om rekonstruktion skal være skriftlig og indeholde:

Navn og adresse på skyldneren, skyldnerens erhvervsgren og CVR-nr., og navnet hvorunder virksomheden drives

Forslag til, hvem der skal være rekonstruktør samt tillidsmand

Hvis begæringen indgives af en kreditor, så skal begæringen også indehold de omstændigheder, som begæringen støttes på.

Begæringen skal desuden være vedlagt en række dokumenter. Det drejer sig om:

  • Erklæringen tiltrådt af den du ønsker som rekonstruktør. Her skal rekonstruktøren og tillidsmanden erklære, at de villige til at tage opgaven, og at de opfylder habilitetsbetingelserne i konkurslovens § 238.
  • Hvis begæringen vedrører et selskab, så skal der også vedlægges tegningsudskrift fra Erhvervsstyrelsen, som ikke må være mere end tre måneder gammel.
  • Retsafgiften på DKK 750. Normalt vil man vælge at overføre beløbet til skifterettens konto på forhånd.
  • Indgives begæringen af skyldneren selv skal der også vedlægges en liste over aktiver og passiver, herunder som del af passiverne en liste over kreditorerne.
  • Endelig skal der stilles sikkerhed for omkostningerne ved en eventuel senere konkurs. Hvis begæringen indgives af en kreditor, kan sikkerheden dog stilles på det møde, hvor begæringen skal behandles. Sikkerheden fastsættes normalt til DKK 30.000, dog alene DKK 15.000, hvis der er virksomhedspant.

Er begæringen om rekonstruktion indgivet af skyldneren, indleder skifteretten straks ved modtagelsen rekonstruktionsbehandling, hvis betingelserne er opfyldt. Det samme gælder, når begæringen kommer fra en kreditor, og der er givet samtykke fra skyldneren.

Hvis skyldneren er en fysisk person, og såfremt han ikke samtykker i begæringen senest på mødet – for ved at udeblive – ændres rekonstruktionsbegæringen til en konkursbegæring, der straks behandles.

Hvis skyldneren er et selskab, og selskabet ikke samtykker senest på mødet, kan skifteretten tage rekonstruktionsforslaget til følge mod ledelsens vilje. I de tilfælde bestemmes det samtidigt, at rekonstruktøren overtager ledelsen af selskabet. Hvis skyldneren er et selskab, kan rekonstruktionsbegæringen ikke ændres til en konkursbegæring.

Ønskes selskabet erklæret konkurs i tilfælde, hvor en begæring ikke er taget til følge, skal der indgives en lovformelig konkursbegæring. Begæringer om rekonstruktion og konkurs mod et selskab kan sagtens indgives samtidigt, og indkaldelse kan ske til samme tidspunkt.

Når rekonstruktionsbehandlingen er indledt, kan begæringen ikke tilbagekaldes. Så længe en begæring om rekonstruktion er under behandling, og så længe en rekonstruktionssag verserer, kan en konkursbegæring ikke behandles.

Skifteretten skal ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen beskikke en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand for skyldneren. Skifteretten bestemmer, hvem der skal beskikkes, og er ikke bundet af de forslag, som er anført i begæringen.

Skifteretten fastsætter også et såkaldt planmøde. Det skal afholdes inden inden fire uger efter rekonstruktionsbehandlingen er blevet indledt. Skifteretten indrykker en bekendtgørelse i Statstidende. Her fremgår det hvori rekonstruktionsbehandlingens indledning offentliggøres, og kreditorerne indkaldes til planmødet.

Forud for planmødet hjælper vi som rekonstruktør med at lave et forslag til en rekonstruktionsplan. Den skal ifølge loven indeholde følgende:

  • En begrundet redegørelse for hvilken type forslag til rekonstruktion der agtes fremsat, og en vurdering af, om der er væsentlige forhold, som kan hindre en gennemførelse af denne rekonstruktion.
  • Regnskabsmæssig balance pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.
  • Oplysning om, hvorvidt der efter tillidsmandens opfattelse er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport.
  • Redegørelse for de væsentligste skridt, der agtes foretaget under rekonstruktionsbehandlingen.

Vedtager kreditorerne ikke en rekonstruktionsplan på mødet, så ophører rekonstruktionsbehandlingen, hvorefter skyldneren bliver taget under konkursbehandling. Vedtages en rekonstruktionsplan, og sker der efterfølgende væsentlige ændringer i forudsætningerne for den vedtagne plan, indkaldes der igen til retsmøde i skifteretten, hvor der tages stilling til det videre forløb.

Senest seks måneder efter planmødet, skal der holdes et afstemningsmøde i skifteretten. På dette møde skal kreditorerne stemme om – og skifteretten skal stadfæste – det forslag til rekonstruktion (såkaldt rekonstruktionsforslag) som vi udarbejder sammen.

Forslaget kan indeholde en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse. Hvis kreditorerne ikke vedtager forslaget, eller hvis skifteretten nægter at stadfæste det, ophører rekonstruktionsbehandlingen, og skyldneren tages under konkursbehandling.

Rekonstruktøren kan ved et møde i skifteretten – og i samråd med kreditorerne – anmode om udsættelse af afstemningsmødet med indtil to måneder ad gangen, dog ikke ud over fire måneder. En rekonstruktionsbehandling varer typisk i syv måneder og kan maksimalt vare et år.

Er skyldneren fortsat insolvent ved rekonstruktionsbehandlingens ophør, indledes automatisk konkursbehandling.

I forlængelse af Covid-19 er der lavet nye regler om rekonstruktion.

Det er for at hjælpe muligheden for at redde så mange virksomheder som muligt fremskyndet proceduren

Det indebærer:

Der skal ikke længere være pligt til ved indledning af rekonstruktionsbehandlingen at udpege en tillidsmand.

Rekonstruktionsbehandling skal ikke obligatorisk føre til konkursbehandling, hvis
rekonstruktion ikke gennemføres.

Indledende rekonstruktionsbehandling kan vare fire og op til otte uger frem til et såkaldt planmøde.

Fast-track-proces skal gøre det muligt at gennemføre en virksomhedsoverdragelse før et egentligt
rekonstruktionsforslag behandles.

Virksomhedsoverdragelse under rekonstruktionsbehandling sidestilles med virksomhedsoverdragelse under konkurs. Det betyder, at en erhverver alene indtræder i forpligtelser overfor ansatte fra dagen for indledning af rekonstruktionsbehandlingen, hvis lovens system følges.

Lønmodtagernes Garantifond kan for medarbejdere fremskynde udbetaling for perioden inden indledning af rekonstruktionsbehandlingen således som i dag under konkurs, når medarbejdere er opsagte og ikke videreførte.

Virksomhedspantets frysning ved indledning af rekonstruktionsbehandling ændres fra at være obligatorisk til at være op til valg fra skyldner eller panthaver, således at det blandt andet skal være muligt for skyldnerens pengeinstitut at finansiere skyldneren under og efter rekonstruktionsbehandlingen.

Ved en rekonstruktion skal man for at undgå ansvar holde sig kreditorernes rimelige fælles interesser for øje. Det betyder, at der kan være kreditorer, som det er nødvendigt at tage kontakt til. Det drøftes.

Der er flere grunde til, at det kan være vigtigt at søge advokatbistand i forbindelse med en rekonstruktion:

Kompleksitet af lovgivningen: Reglerne og procedurerne for rekonstruktion kan være komplekse og vanskelige at forstå. En advokat med erfaring inden for området kan hjælpe med at navigere i de forskellige regler og procedurer og sikre, at alle relevante forhold bliver taget i betragtning.

Beskyttelse af virksomhedens interesser: En advokat kan hjælpe med at beskytte virksomhedens interesser og forhandle med kreditorer og andre interessenter på vegne af virksomheden. Advokaten kan sikre, at rekonstruktionsplanen er til virksomhedens fordel og ikke går på kompromis med dens langsigtede mål.

Erfaring og ekspertise: En advokat med erfaring inden for rekonstruktion kan trække på sin ekspertise og erfaring for at sikre, at rekonstruktionsprocessen forløber så effektivt og problemfrit som muligt.

Juridisk rådgivning: En advokat kan yde juridisk rådgivning i forhold til forskellige juridiske spørgsmål, der kan opstå under rekonstruktionsprocessen. Advokaten kan hjælpe med at identificere og løse juridiske problemer og minimere risikoen for retssager og andre juridiske konflikter.

I lyset af de nye regler om rekonstruktion kan det være endnu vigtigere at søge advokatbistand, da der er nye regler og procedurer, som kan være svære at forstå og håndtere på egen hånd. En advokat kan hjælpe med at sikre, at virksomheden kommer bedst muligt igennem rekonstruktionsprocessen og undgår at begå fejl, der kan have alvorlige konsekvenser.

Rekonstruktion er en proces, hvor en virksomhed i økonomiske problemer forsøger at genoprette sin økonomiske situation ved hjælp af en aftale med kreditorer og andre interessenter. Formålet med rekonstruktion er at undgå en konkurs og i stedet redde virksomheden og dens aktiviteter.

I Danmark er der i 2021 blevet vedtaget nye regler om rekonstruktion, som trådte i kraft den 1. januar 2021. De nye regler omfatter blandt andet følgende ændringer:

Mulighed for forenkelt rekonstruktion.
Tidligere kunne en rekonstruktion kun ske når en virksomhed var blevet insolvent.

En nødlidende virksomhed kan nu påbegynde en forebyggende rekonstruktionsbehandling, inden virksomheden reelt bliver insolvent, da en forebyggende rekonstruktion vil kunne indledes blot ved sandsynlighed for insolvens.

Det giver virksomhederne en større grad af kontrol over deres egen økonomiske situation.

Forenklet rekonstruktionsproces.
Den nye rekonstruktionsproces er blevet forenklet og kan nu gennemføres hurtigere og mere effektivt. Det skal hjælpe virksomhederne med at komme ud af deres økonomiske problemer hurtigere og mindske de omkostninger, der er forbundet med en rekonstruktion.

Mulighed for at akkordere gæld.
En af de vigtigste del af reglerne  er muligheden for at akkordere gæld til kreditorer. Det betyder, at en virksomhed kan indgå aftaler med sine kreditorer om at nedskrive gælden til et niveau, hvor virksomheden kan fortsætte sin drift på en sund og bæredygtig måde, eller i nogle tilfælde gennemføre en tvangsakkord.

Fokus på bæredygtig rekonstruktion
De nye regler lægger også et øget fokus på bæredygtig rekonstruktion. Det betyder, at virksomhederne skal tage hensyn til miljømæssige og sociale aspekter i deres rekonstruktionsplaner.

Beskyttelse af kreditorer
Selvom de nye regler giver virksomhederne større frihed og fleksibilitet i rekonstruktionsprocessen, er det vigtigt at bemærke, at kreditorernes interesser stadig vil blive beskyttet. Kreditorer vil stadig have indflydelse på rekonstruktionsprocessen og kan modsætte sig rekonstruktionsplanen, hvis den ikke varetager deres interesser.

I alt er de nye regler om rekonstruktion en betydelig ændring af den danske konkurslovgivning og giver virksomhederne større muligheder for at overleve økonomisk krise. Men det er stadig vigtigt at søge professionel rådgivning og støtte, når en virksomhed står overfor økonomiske problemer.

Kontakt en af advokaterne fortroligt mellem 8-22 på 70203331 eller info@badv.dk

Vi laver ikke andet end rekonstruktion, konkurs og retssager. Du betaler ikke for den første telefonsamtale.