Konkurs

Beslutningen om at melde dit firma konkurs er en alvorlig en, men i nogle tilfælde er det et krav selv at gøre det. 

Nogle mulige tegn på, at det kan være tid til at overveje konkurs, inkluderer:

1. Hvis din virksomhed har en betydelig gæld, som du ikke kan betale tilbage, og du ikke kan finde måder at øge din indtjening eller reducere dine omkostninger på.

2. Hvis du ikke kan opretholde en tilstrækkelig likviditet, hvilket betyder, at du ikke kan betale dine regninger eller ansatte.

3. Hvis du er blevet sagsøgt af en kreditor, og du er enig i kravet, men du har ikke nogen måde at betale den pågældende gæld tilbage.

4. Hvis din virksomhed har lidt et alvorligt tab i indtægt på grund af eksterne faktorer, såsom en økonomisk krise eller en pandemi.

5. Hvis du har forsøgt at reorganisere eller restrukturere din virksomhed uden succes.

Det er vigtigt at huske på, at konkurs ikke altid er den bedste løsning, og at der kan være andre alternativer, der kan hjælpe med at redde din virksomhed. Bjerregaard Advokatfirma anbefaler, at du kontakter os på 70 20 33 31 for en uforpligtende drøftelse. Vi svarer også aften og weekend.

Konkurs er det som ofte skal til for at undgå erstatningsansvar og konkurskarantæne. Hvis der ikke er udsigt til at redde virksomheden, så er det forbundet med ansvar at fortsætte driften, og i de tilfælde kan du ringe til os på 70 20 33 31 for at drøfte en mulig konkurs ved selv at indgive en konkursbegæring.

Vi har tavshedspligt, og vi kan i fortrolighed drøfte din sag både dag og aften.

Konkurs er kort fortalt: afvikling bedst muligt. Konkurs sker ved at sælge alt hvad en virksomhed eller person har, og så dele det mellem dem, som har penge til gode. Dem der har penge til gode skal ikke dele ligeligt i forhold til deres krav. Det skyldes den såkaldte “konkursorden”. Det er en bestemt rækkefølge, som dem der har penge til gode får dem i.

For eksempel betaler Lønmodtagernes Garantifond de lønmodtagere, der ikke får løn. Derfor får Lønmodtagernes Garantifond (LG) blandt andet deres penge før kurator skal dele ud til de såkaldte almindelige kreditorer. Almindelige kreditorer er typisk leverandører, banken, andre pengeinstitutter og SKAT.

Generelt om konkurs og konkursbehandling

Konkurs skal først finde sted, når det ikke er muligt at lave en rekonstruktion af virksomheden.

Når vi får en henvendelse om konkurs fra en virksomhed, undersøger vi altid først sammen med ledelsen, om der er grundlag for at redde foretagendet via en rekonstruktion. Ofte sker det uden at involvere retten i første omgang, og i samarbejde med de største kreditorer, hvilket ofte er banken og SKAT.

Får vi en henvendelse fra en kreditor, som har penge til gode - typisk et pengeinstitut eller en større leverandør - starter vi med at rykke virksomheden for betaling. Hjælper det ikke, så kan konkurs ofte være det som skal til, for at dem der kan skaffe likviditet fra tredjemand får det gjort, så de kan få betalt.

Hvis virksomheden ikke kan betale sine regninger, og det skønnes at fortsætte, så har ledelsen pligt til at standse betalingerne. Hvis ledelsen betaler nogle frem for andre, så kan ledelsen blive erstatningsansvarlig. Det skal du være opmærksom på, også for at undgå nogle nye regler om konkurskarantæne.

Ofte vil man hellere betale den lokale leverandør end banken og SKAT /  Gældsstyrelsen. Det skal du ikke gøre, så bliver du erstatningsansvarlig. Kontakt i stedet Bjerregaard Advokatfirma for at drøfte muligheden for både at undgå konkurs, eller selv melde virksomheden konkurs, hvis det er det eneste realistiske. Det taler vi sammen om.

Mere end en tredjedel af alle konkurser i Danmark er tilfælde, hvor ledelsen har afmeldt sig i selskabsregistret, og der har været en forudgående tvangsopløsning før konkursen. Det anbefaler vi dog af kommercielle grunde som udgangspunkt ikke. Det skyldes, at det efterlader et indtryk af at “rende fra borde” på et kritisk tidspunkt.

Når konkursen bliver afsagt offentliggøres konkursen i Statstidende. Det følger mange journalister med i. Derfor kan det være en fordel at skifte navn før konkursen. Det kan du gøre på virk.dk og det er helt lovligt. Ofte vælges at skifte til et helt neutralt navn, for eksempel en dato eller andet.

Formålet med enhver konkurs er afvikling bedst muligt. Det betyder, at når et selskab går konkurs og Bjerregaard Advokatfirma bliver kurator, så overtager kreditorerne konkursboets formue og gør alle aktiver til kontanter og fordeler dem til kreditorerne i den såkaldte konkursorden.

Konkurs fører ikke til at gælden forsvinder. Det står i Konkurslovens § 156. Men det er kun et problem, hvis der er tale om en personlig konkurs – altså en konkurs afsagt over et menneske.

Hvis en konkurs er en virksomhed, så ophører virksomheden efter konkursen. Dermed forsvinder den juridiske enhed, som skylder pengene. Ejerne hæfter ikke for de penge, som kreditorerne ikke har fået.

En skyldner som kan gå konkurs, kan både være et såkaldt kapitalselskab som et A/S, ApS eller et IVS. Det kan også være en personlig skyldner.
Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver.

Konkurs kræver altså en begæring – enten fra skyldneren selv eller en kreditor.

Derudover kræves også, at skyldnere skal være såkaldt insolvent. En person eller virksomhed er insolvent, hvis man ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående. Det står i konkurslovens § 17.

Det er værd at bemærke, at insolvensbetingelsen godt kan være opfyldt, selvom et selskab har en positiv egenkapital. Dog vil vi i sådan en situation altid se, om vi kan hjælpe med at skabe finansiering eller kapitalindskud støttet på den positive egenkapital. I fald der herved kan skabes likviditet i rette tid, så kan konkurs undgås.

Ved afsigelsen af konkursdekretet mister konkursboet retten til at overdrage eller opgive sine ejendele.

Skyldneren mister også retten til at modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.

Det er vigtigt, at du ikke disponerer over dine aktiver, hvis du er i risiko for konkurs eller under konkurs. Det kan være skyldnersvig efter straffeloven eller lede til såkaldt omstødelse.

Konkursen bekendtgøres i Statstidende. Efter udløbet af det døgn, hvor konkursen er bekendtgjort i Statstidende har konkursen virkning for enhver. Indtil dette tidspunkt gælder konkursen kun over for dem, som kendte eller burde kende konkursen.

Man kan faktisk godt være i god tro i den forstand, at man fortsat ikke er bekendt med, at en konkurs er indtrådt selv efter udløbet af det døgn, hvor konkursen har været bekendtgjort i Statstidende. Rent retligt er en sådan god tro ligegyldig, fordi konkurslovens § 30 er valgt formuleret sådan, at den rent teknisk er meget nem at arbejde med for en advokat, som er kurator.

Hvor behandles konkurs?

En konkursbegæring behandles i skifteretten. Skifteretten er i Storkøbenhavn en afdeling af Sø- og Handelsretten i Amaliegade i København. I alle andre retskredse er det en afdeling af den lokale byret. Både en egenbegæring om konkurs og en kreditorbegæring skal indleveres der, hvor skyldneren driver sin virksomhed. Det kaldes et erhvervsværneting. Anlægges sagen ved en forkert ret, så har retten pligt til at henvise til den ret, som er den rigtige. Det har ingen betydning for konkurslovens frister. Hvis skyldneren ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed, så skal begæringen indgives til den retskreds, hvor han bor. Det kaldes der, hvor skyldneren har hjemting.

Værdipapirer og tinglysning

Reglerne om værdipapirer og om tinglysning eller anden registrering kan have betydning for, at en kreditor skal have udleveret et aktiv forud for de andre kreditorer. Det mest almindelige eksempel er realkreditinstituttet der har pant i ejendommen, eller banken som har virksomhedspant i en række af virksomhedens øvrige aktiver.
Det har i praksis den betydning, at en køber som i god tro får tinglyst et køb af konkursboets ejendom forud for at konkursen tinglyses vinder ret. Det sker dog sjældent i praksis, fordi det følger af tinglysningslovens § 13, at i tilfælde af bl.a. konkurs skal skifteretten foranledige meddelelse herom tinglyst, når kurator eller bobestyrer meddeler skifteretten, at boet omfatter fast ejendom. I praksis gør skifteretten det ofte af sig selv, men når vi er kurator, så sikrer vi, at det sker.

Hvis en erhverver i god tro efter udløbet af det døgn, hvor konkursen blev offentliggjort i Statstidende får fat i et omsætningsgældsbrev fra konkursboet, så vinder han også ret på grund af det særlige system i Gældsbrevsloven.

Udlæg og arrest

Konkurs har også den virkning, at udlæg eller arrest ikke kan foretages i de aktiver, som er omfattet af konkursen.

Arrest foretaget inden konkursen bortfalder, og brugspanteret efter retsplejelovens kapitel 54 kan ikke udøves efter konkursdekretets afsigelse. I praksis bruges brugspant stort set kun ved landbrugsejendomme. Det er fordi, at panthaverne skal have ret til at overtage bestyrelsen af ejendommen, så afgrøderne og dyr mv. ikke står upasset hen. Det vil have væsentlige negative konsekvenser for værdien og efter omstændighederne være dyremishandling.

Tilbageholdsret

Det skal også nævnes, at der gælder særlige regler gælder for den, som har tilbageholdsret i boets ejendele. De regler står i konkurslovens § 31, stk. 2.

Heraf følger, at den som har en gyldig tilbageholdsret fortsat kan søge fyldestgørelse i de genstande, som er omfattet af tilbageholdsretten. I den her situation kan kreditor få dom for kravet, gøre udlæg i aktivet omfattet af tilbageholdsretten, få det solgt på tvangsauktion og søge sig fyldestgjort i det. Kurator kan dog vælge at betale fordringen, og så få udleveret aktivet.

En konkurs starter med, at konkursboet selv eller en kreditor indleverer begæring / konkursbegæring til skifteretten.

Hvis en virksomhed eller privatperson selv vælger at indgive konkursbegæring, så har man krav på, at begæringen behandles på et retsmøde senest 3 hverdage fra begæringen indleveres til skifteretten.

Du kan også vælge, at der skal gå længere tid end de 3 dage før konkursbegæringen behandles. Normalt vil man gerne have behandlet den hurtigt, hvis først beslutningen er taget.

Konkursens virkninger regnes først fra der afsiges konkursdekret. Konkursdekret må ikke forveksles med fristdagen.

Fristdagen er det tidligste tidspunkt hvor insolvensen (vanskelighederne med at betale) bliver registreret hos en offentlig myndighed. Fristdagen er derfor altid tidligere end dagen for konkursdekret.

Fristdagen er derfor som udgangspunkt den dag, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering. Det er dagen hvor begæringen modtages, som er afgørende for fristdagen. Tidspunktet er ligegyldigt.

Når konkursdekret senere afsiges, så har klokkeslettet betydning. Det skyldes, at konkursens virkninger indtræder præcis på det tidspunkt, hvor retten afsiger konkursdekret.

I nogle tilfælde trækkes en konkursbegæring tilbage. Det sker typisk, fordi skyldneren har valgt at betale i tiden efter at konkursbegæringen er indleveret til skifteretten, men endnu ikke behandlet af retten.

Som udgangspunkt danner den første begæring grundlag for beregning af fristdagen, hvis der er flere som indgiver begæring efter at den første konkursbegæring er indleveret.
Nogle gange kan en tidligere indgivet begæring danne grundlag for fristdagen. Hvis tidspunktet mellem den begæring, som blev trukket tilbage og den nye begæring er mindre end 3 uger, så danner den tidligste indgivelse af konkursbegæring grundlag for fristdagen. Dette gælder også, hvis der er flere begæringer. Indtil der er mere end 3 uger mellem en ny begæring og en begæring som er trukket tilbage, så danner den tidligste begæring grundlag for fristdagen for konkursen. Dette omtales blandt jurister, som de såkaldte sløjferegler. Det er tilstrækkeligt for at sløjfereglerne finder anvendelse, at den nye begæring indgives senest på selve 3-ugers-dagen.

Sikkerhedsstillelse

Det første der sker, når et konkursdekret er afsagt er, at Skifteretten udpeger en kurator, og der vil blive bedt om en sikkerhedsstillelse på typisk DKK 30.000 for omkostningerne ved konkursen. I Storkøbenhavn kræver Sø- og Handelsretten dog en sikkerhedsstillelse på DKK 40.000.

Kurators eneste opgave er at afvikle boet bedst muligt. Det sker ved at sikre aktiverne og efterfølgende sælge dem til bedst mulige pris.
Hvor meget arbejde der er for kurator afhænger selvfølgelig af, hvor stor virksomheden der gik konkurs er.

Konkursdekret kræver således, at den som har begæret konkursen stiller sikkerhed for de første omkostninger ved boets behandling. Det gælder både hvis konkursbegæringen indgives af en kreditor eller skyldneren selv. Det står i konkurslovens § 27.

Men ofte er der flere aktiver i konkursboet end størrelsen af sikkerheden, og så bliver sikkerheden ikke aktuel. Skifteretten fastsætter som udgangspunkt sikkerheden til DKK 30.000.

Sikkerheden kan stilles kontant eller ved en bankgaranti, og formentlig også i form af andre aktiver, der udgør fuldgod sikkerhed for beløbet.

Virksomhedspant

En kreditor kan få virksomhedspant i henhold til tinglysningslovens § 47c. Det omfatter for eksempel varelager og tilgodehavender.

Ved tinglyst virksomhedspant nedsættes sikkerhedsstillelsen til halvdelen, det vil sige DKK 15.000.

Årsagen er, at den som har tinglyst virksomhedspant straks efter konkursdekretets afsigelse skal stille en sikkerhed på kr. 50.000 for bobehandlingsomkostningerne. Det står i konkurslovens § 27, stk. 4.

Den pligt for virksomhedspanthaveren til at stille sikkerheden på kr. 50.000 er en følge af beslutningen om at tage virksomhedspant. Sikkerheden er således ikke betinget af, at det er virksomhedspanthaveren selv, der har indgivet konkursbegæringen.

Hvis du er virksomhedspanthaveren, og indgiver begæringen, så skal du stille sikkerhed for halvdelen af de omkostninger som normalt ville blive afkrævet, dvs. typisk kr. 15.000 udover sikkerheden på kr. 50.000. Virksomhedspanthaver er typisk en bank eller lignende, for eksempel Vækstfonden.

Det er uden betydning om virksomhedspantet er stillet til sikkerhed for tredjemands gæld, eller om pantet ikke er blevet slettet ved en forglemmelse, ligesom virksomhedspanthaver ikke kan undgå sikkerhedsstillelsen ved at frafalde sit virksomhedspant. Bordet fanger så at sige, når virksomhedspantet først er taget.

Virksomhedspanthavers pligt til at stille sikkerheden på DKK 50.000 er alene betinget af, at virksomhedspanthaveren den dag skifteretten modtog konkursbegæringen havde tinglyst virksomhedspant i skyldnerens aktiver.

Det koster ikke længere noget selv at melde sit firma konkurs. Det blev indført ved en ændring i retsafgiftsloven per 1. oktober 2021.

En konkurs kan betales af de midler, som er tilbage i selskabet. Hvis der er DKK 30.000 eller mere, så kræver en konkursbegæring ikke, at der tilføres yderligere midler (DKK 40.000 i Storkøbenhavn på grund af krav fra Sø- og Handelsretten herom).

Når sikkerheden på de DKK 30.000 er betalt, så har den der begærer konkursen ingen yderligere økonomisk risiko.

Kurator får disse 30.000 til sit salær, og til omkostninger ved boet, fx indrykning af annonce i Statstidende. Lidt juridisk udtrykt, så hænger det sammen med, at reglen i § 27 kun peger ned i konkurslovens § 93 nr. 2. Det skyldes, at begge bestemmelser anvender betegnelsen “omkostningerne ved boets behandling”.

Hvis der er et virksomhedspant, så skal virksomhedspanthaver betale DKK 50.000. Se ovenstående afsnit om virksomhedspant.

Når konkursbegæringens indleveres skal der også betales en retsafgift på kr. 750.

Hvis skyldneren gør gældende at betingelserne for konkurs ikke er opfyldt, for eksempel hvis kreditors krav bestrides, eller skyldner ikke anser sig for insolvent, så betyder det yderligere udgifter for den som ønsker konkursen. Men Skifteretten kan pålægge parterne at aflevere processkrifter og redegøre mundtligt for sagen i Skifteretten. Såfremt konkursbegæringen afvises, risikerer den som anmodede om konkursen af skifteretten at blive pålagt at bære modpartens sagsomkostninger og et eventuelt erstatningsansvar for skyldners øvrige tab.

Hvis din virksomhed ikke kan betale sine regninger efterhånden som de forfalder, så skal der indgives en konkursbegæring til skifteretten.

Når en person har begæret dig konkurs, så kan den der har begæret det ifalde ansvar. Ansvarsgrundlaget er objektivt for så vidt angår kravets eksistens og culpa for resten.

Hos advokatfirma Bjerregaard tjekker vi også om reglerne i inkassolovens § 10 er opfyldt, og hvis begæringen er indgivet af en advokat tjekker vi om de advokatetiske regler er opfyldt. Det kræver, at advokaten har tjekket senest tilgængelige regnskab. Hvis der ikke er et sådant, så skal advokaten først rette henvendelse og forhøre sig.

Det kan være god skik at vente med at true med konkurs til anden eller tredje henvendelse, men det afhænger af omstændighederne. Dog kan der foreligge særlige grunde, som for eksempel at rykkere før sagen blev overgivet til advokat ikke har ført til betalinger helt eller delvis.

En mulighed for at vi kan afværge en konkurs mod dig eller din virksomhed er også, hvis kreditor har betryggende pant i skyldnerens ejendom eller efter omstændighederne anden sikkerhed. Det står i konkurslovens § 20. Den lyder sådan:

En fordringshaver kan ikke forlange skyldneren erklæret konkurs, hvis

1) hans fordring er sikret ved betryggende pant i skyldnerens ejendom,

2) hans fordring af tredjemand er sikret ved betryggende pant og konkursbegæringen strider mod vilkårene for sikkerhedsstillelsen, eller

3) hans fordring er ikke forfaldet og af tredjemand er eller tilbydes sikret ved betryggende pant.

Bemærk at der gælder nogle særlige regler om omstødelse af pant eller sikkerhed for gammel gæld. Derfor kan det være farligt for en långiver som for eksempel en bank, at acceptere en sikkerhed.

Principielt er der ikke noget i vejen for at indgive en konkursbegæring på vegne af et krav som ikke er forfaldent. Hvis der ikke er udsigt til at kravet kan betales, så risikerer kreditor omstødelse, hvis han siger ja til en tilbudt sikkerhed eller betaling. Det kan for eksempel følge af konkurslovens § 67, § 70 eller § 74.

I praksis vælger en der har begæret konkurs dog sjældent at afvise et tilbud om især betaling, og efter omstændighederne ej heller sikkerhed. Men hvis insolvens er med overvejende sandsynlighed kommer til at foreligge, så risikeres omstødelse, hvis der kommer en senere konkurs. Derfor gælder de såkaldte regler om fordringshavermora ikke, hvis konkursbetingelserne i øvrigt er opfyldt. For har man indgivet en konkursbegæring er man i ond tro om insolvensbetingelserne – ellers var begæringen aldrig blevet indgivet.

Overordnet er kurators opgave at spærre aktiverne, inddrive fordringerne, sælge aktiverne og dermed gøre konkursboets formue i kontanter. Herefter skal kurator dele pengene ud i den såkaldte konkursorden. Kurators hovedopgave i konkurs er dermed: afvikling bedst muligt inden for rimelig tid og med henblik på fordeling af aktiverne i den såkaldte konkursorden.

Kurator har ifølge loven en fuldmagt til at gøre hvad kurator mener er bedst for boet. Det fremgår af konkurslovens § 110. Den bestemmelse kaldes “kurators stillingsfuldmagt” eller slet og ret “kuratorfuldmagten”.

Kreditorerne ejer konkursboets formue, og kurator handler på kreditorernes vegne.

Kurator kan godt vælge at udføre ekstra opgaver, som der ikke er dækning for i konkursboet. Det kan være et indlysende udleveringskrav, eller en omstødelsessag som kurator vurderer at være lige til højrebenet.

Kurator erstatter direktion og bestyrelse og kan handle på egen hånd, men i praksis spørger vi ofte de større kreditorer inden vi foretager væsentlige dispositioner, hvis tiden tillader det. Ofte sker salg af aktiver eller den samlede virksom i tæt dialog med banken og SKAT.

Kurator skal spørge den tidligere ledelse om aktiverne, og ledelsen har pligt til at svare.

Hvis ledelsen ikke vil tale med kurator, så kan kurator indkalde dem til at give forklaring i skifteretten. Det er meget sjældent, at vi oplever at det er nødvendigt, men det kan ske.

Skifteretten er en specialdomstol i Danmark, der har til opgave at behandle insolvenssager. Udover behandlingen af insolvenssager har skifteretten også en række andre opgaver og ansvarsområder.

En af skifterettens primære opgaver er at afsige konkursdekret, herunder udpege en kurator og i et vist omfang føre tilsyn med, at kurator fremmer konkursen med behørig hurtighed og forvalter aktiverne på den måde, som er bestemt i konkursloven.

Skifteretten er også i mange tilfælde instans for tvister, der opstår i forbindelse med insolvensbehandlingen. Dette kan omfatte tvister mellem kreditorer om fordelingen af midlerne, tvister mellem virksomheden og dens kreditorer eller tvister mellem kurator og en eller flere af parterne i insolvensbehandlingen, ofte kreditorer.

Derudover kan skifteretten udstede forbud mod at drive erhvervsvirksomhed (konkurskarantæne) til personer, der har handlet groft uforsvarligt i forbindelse med drift af en virksomhed i tiden op til en konkurs.

Konkurskarantænen er i udgangspunktet tre år, men kan i tilfælde af flere konkurser vare i op til 10 år og kan forhindre personen i at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt i den periode.

Skifteretten er også ansvarlig for at behandle og træffe afgørelser i andre typer af sager, der falder ind under dens kompetenceområde, såsom skifte af dødsboer og gældssaneringssager. 

I mange tilfælde er det vigtigt at have en advokat eller en anden professionel rådgiver til at repræsentere en virksomhed eller en person i insolvensbehandlingen. En advokat kan hjælpe med at sikre, at alle procedurer overholdes, og at de bedst mulige resultater opnås i insolvensbehandlingen.

Konkursbegæring og konkurserklæring er ofte det samme som forveksles. 

Konkursbegæring er en formel anmodning fra en kreditor eller skyldneren selv til skifteretten om at indlede en konkursbehandling fordi virksomheden eller selskabet ikke kan betale sin regninger. Det kaldes ofte ved en fejl konkurserklæring, men det hedder konkursbegæring.

Konkursbegæringen skal opfylde visse formelle krav for at kunne behandles af skifteretten. Derfor vælger de fleste at benytte advokat til at hjælpe, og der kan vi være det advokatfirma som bistår dig.

Konkurserklæring kan også opfattes som en  frivillig erklæring fra skyldneren selv, hvor skyldneren erkender, at de er insolvente og ikke kan opfylde deres betalingsforpligtelser. Konkurserklæringen kan indgives af skyldneren uden en kreditor som mellemmand.

Uanset om insolvensprocessen indledes ved en såkaldt egenbegæring (også kaldet egenkonkursbegæring) eller på begæring af en kreditor, så vil skifteretten vurdere skyldnerens økonomiske situation og træffe afgørelse om, hvorvidt en konkursbehandling skal indledes, og en kurator vil blive udpeget til at realisere skyldnerens aktiver og udbetale mest muligt til kreditorerne. 

I en konkurs indgår typisk alle aktiver og ejendomme, som tilhører den virksomhed, der er gået konkurs. Dette kan omfatte fysiske aktiver såsom bygninger, maskiner og inventar, såvel som finansielle aktiver såsom bankkonti, investeringer og kundefordringer.

Aktiver, som er pantsat som sikkerhed for lån eller andre forpligtelser vil normalt ikke indgå i konkursen, men kan udtages af panthaver. Særlige regler gælder dog ved fast ejendom, hvor salget typisk håndteres af konkursboet, og hvor konkursboet kan vælge at blokere for en tvangsauktion i 6 måneder, hvis formålet er at opnå en bedre pris i fri handel til gavn for de almindelige kreditorer.

Derudover kan aktiver, der er overdraget til tredjeparter ved omstødelige dispositioner også indgå i konkursen, enten efter påkrav eller efter en omstødelsessag.

Efter at konkursen er erklæret, vil aktiverne blive værdisat, og derefter vil de blive solgt for at tjene til delvis fyldestgørelse af de kreditorer, der er berørt af konkursen.

Hvis der er nogen midler tilovers efter at have betalt kreditorerne, vil disse midler normalt blive udbetalt til de tidligere ejere eller aktionærer, hvis der er nogen resterende aktiver tilbage. Dette er klar undtagelsen, men kan forekomme.

Ved en personlig konkurs gælder det, at skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen, og hvad der træder i stedet derfor, indgår ikke i konkursmassen. Det står i konkurslovens § 33.

Omstødelse i konkurs betyder, at en transaktion, som blev foretaget af den insolvente virksomhed eller person, kan blive omstødt af konkursboet.

Det kan føre til, at ydelserne tilbageleveres.

Ofte er det en betingelse for omstødelse i konkurs, at dispositionen er sket i en periode tæt på tidspunktet for konkursen og har til formål at skjule aktiver eller unddrage dem fra kreditorerne.

Konkurslovgivningen indeholder forskellige bestemmelser om omstødelse.

Typisk kan transaktioner, som kan omstødes, omfatte overførsler af aktiver eller ejendomme, som er foretaget til en nærstående person eller af en person, der er insolvent på tidspunktet for overførslen.

Det kan også omfatte transaktioner, hvor prisen er væsentligt lavere end den markedspris, der normalt ville være gældende.

Hvis en transaktion efter kurators opfattelse er omstødelig, så vil den blive forsøgt omstødt og dermed tilbagesøgt af konkursboet. De midler, der genoprettes ved omstødelsen, vil blive indsat i konkursboet og brugt til at betale kreditorerne.

Omstødelse i konkurs er dermed en vigtig mekanisme i konkurslovgivningen, der har til formål at beskytte kreditorernes interesser og sikre, at aktiverne i konkursboet fordeles retfærdigt mellem kreditorerne. Det kan også hjælpe med at forhindre insolvente personer eller virksomheder i at unddrage sig deres forpligtelser overfor kreditorerne ved at overføre aktiver eller ejendomme til tredjeparter.

Omstødelsesfristerne kan man godt kalde for den "kritiske periode", hvor transaktioner er mere udsat for at blive omstødt, hvis de opfylder visse kriterier. Den som er tæt på en konkurs er i et andet motivationsmiljø, end den som ikke er insolvent.

I Danmark er den kritiske periode i mange tilfælde 3 måneder før fristdagen, som er omtalt andetsteds her på siden.For transaktioner med nærstående personer, herunder familie og tætte relationer er perioden dog længere, og i nogle tilfælde - under visse betingelser - uden en øvre grænse.

For at en transaktion kan omstødes, skal konkursboet i de fleste tilfælde bevise, at transaktionen var skadelig for kreditorerne og havde til formål at skjule aktiver eller unddrage dem fra konkursboet. Dette kan omfatte bevis for, at skyldneren insolvent på tidspunktet for overførslen, transaktioner, der er sket til en pris lavere end markedspris, eller transaktioner, der er foretaget til en nærstående fysisk eller juridisk person.

I nogle tilfælde kan det også være muligt at få erstatning fra den person eller virksomhed, der har modtaget de omstødede midler eller aktiver. Dette kræver at de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt.

Sammenfattende er omstødelse i konkurs en vigtig mekanisme til at beskytte kreditorernes interesser og sikre en retfærdig fordeling af aktiverne i konkursboet. Det kan også hjælpe med at forhindre insolvente personer eller virksomheder i at unddrage deres aktiver fra at tjene til fyldestgørelse for kreditorerne.

Dom fra Højesteret afsagt 14.12.2021.
BS-51059/2020-HJR

Ikke godtgjort, at nedbringelsen af en kassekredit inden selskabets konkurs havde medført en berigelse for banken eller et tab for konkursboet

Sagen angik, om nedbringelsen af en kassekredit, som var sket ved indbetalinger umiddelbart forud et selskabs konkurs, kunne omstødes efter konkurslovens § 67 eller § 74.

Højesteret lagde til grund, at indbetalingerne i væsentligt omfang udgjorde enten betalinger af fordringer omfattet af bankens virksomhedspant eller betalinger i forbindelse med salg af varer og andre aktiver, der forinden havde været omfattet af virksomhedspantet. Højesteret bemærkede samtidig, at konkursboet ikke havde fremlagt regnskabsmæssige eller andre oplysninger, der nærmere belyste bankens berigelse eller boets tab ved den skete nedbringelse af kassekreditten.

Under de foreliggende omstændigheder kom Højesteret efter en samlet vurdering frem til, at det ikke var godtgjort, at nedbringelsen af kassekreditten med netto 431.570,67 kr. havde medført en berigelse for banken eller et tab for boet.

Højesteret kom på den baggrund frem til, at der ikke skulle ske omstødelse.

Landsretten var kommet til samme resultat.

U 2021.114 H - dom fra Højesteret.

Højesteret finder, at der ikke er holdepunkter i konkurslovens forarbejder for, at der bør gælde en snævrere adgang til modregning med konnekse krav under rekonstruktion end til modregning med konnekse krav i konkurs. I den foreliggende sag udspringer både hovedkrav og modkrav direkte af samme kontrakt, og kravene er nært forbundne. Højesteret tiltræder herefter, at Salling Group kan modregne sit erstatningskrav i konkursboets betalingskrav.

Der foreligger konneksitet når et krav udspringer af samme kontrakt og er nært forbundne.

Du kan læse hele Højesterets dom her: https://domstol.dk/media/3msplijd/bs-1590-dom-til-hjemmesiden.pdf

U 2021.571 H - dom fra Højesteret.

Eneejer (A) af et selskab foretog uberettigede hævninger på godt DKK 1,4 mio. De skulle så tilbagebetales til konkursboet. Selskabet havde en gæld til Spar Nord på ca. 1,3 mio. kroner. A overtog gælden til Spar Nord ved i henhold til forligsaftale at betale 725.000 kroner til Spar Nord. A ville herefter modregne det overtagne krav i selskabets krav mod ham som følge af de uberettigede hævninger på godt DKK 1,4 mio. Er det modregning med en erhvervet modfordring (konkurslovens § 42, stk. 3) eller subrogation (indfrielse).

Subrogation er ikke § 42, stk. 3-begrænset. Og hvilket beløb kan der modregnes med?

Højesteret fandt, at A kun kan foretage modregning med det beløb på 725.000 kr., som han betalte til banken ved indfrielsen af fordringen.

U 2021.52 V - dom fra Vestre Landsret

Handler om konkurslovens § 67 i en situation hvor der var virksomhedspant. Landsretten finder, at der ikke er ført bevis for, at kassekreditten er nedbragt med mere, end banken havde fuld, uomstødelig sikkerhed for. Da der således ikke er sket en begunstigelse af banken på bekostning af andre kreditorer, frifindes banken. Det, der er oplyst om fremgangsmåden ved nedbringelsen af kassekreditten i den omhandlede periode, der gjorde det muligt at fortsætte driften i et forsøg på at videreføre bageriet, inden Vestjysk Bank A/S tiltrådte virksomhedspantet ved rådighedsinddragelse, kan efter omstændighederne ikke føre til et andet resultat.

Hvad er en konkurskurator?

En konkurskurator er en advokat udpeget af skifteretten til at administrere og afvikle en konkursbo. Kuratorens hovedopgave er at sikre en retfærdig og effektiv behandling af boets aktiver og passiver med henblik på at opnå den bedst mulige tilbagebetaling til kreditorerne.

Rollen som konkurskurator indebærer en række vigtige funktioner og ansvarsområder:

Fordeling af aktiver

Konkurskuratoren vurderer og sælger de aktiver, som konkursboet råder over. Dette kan omfatte ejendomme, inventar, maskiner, køretøjer og andre værdifulde genstande. Målet er at maksimere værdien af disse aktiver for at kunne dække så meget af gælden som muligt.

Håndtering af krav

En central opgave for konkurskuratoren er at gennemgå og godkende de krav, som kreditorerne indgiver mod konkursboet. Kuratoren sørger for, at alle krav bliver korrekt registreret og prioriteret i henhold til konkurslovgivningen. Dette sikrer en retfærdig fordeling af boets midler blandt kreditorerne.

Rekonstruktion eller afvikling

Kuratoren vurderer, om virksomheden kan rekonstrueres, eller om det er nødvendigt med en fuldstændig afvikling. I nogle tilfælde kan det være muligt at finde en køber til hele eller dele af virksomheden, hvilket kan redde arbejdspladser og fortsætte driften i en ny form.

Kommunikation og rapportering

Konkurskuratoren skal løbende informere skifteretten og kreditorerne om status i konkursbehandlingen. Dette inkluderer at udarbejde detaljerede rapporter om boets økonomiske tilstand, salget af aktiver og fordelingen af midlerne. Åbenhed og præcision i denne kommunikation er afgørende for at opretholde tilliden til processen.

Lovgivning og etik

En konkurskurator skal operere inden for rammerne af konkurslovgivningen og følge strenge etiske retningslinjer. Kuratoren har en uafhængig rolle og skal sikre, at alle handlinger udføres med integritet og i overensstemmelse med loven.

Ved at vælge en erfaren konkurskurator som en del af konkursbehandlingen, sikres det, at processen bliver håndteret professionelt og effektivt, hvilket minimerer tabene for kreditorerne og sikrer en retfærdig behandling af alle involverede parter.