Omstødelse

Erfaring med omstødelse

Vi har tilsammen ført mere end 200 sager om omstødelse og erstatning og har i flere år undervist på juraudannelsen på henholdsvis Aarhus Universitet og Københavns Universitet i konkursret. Så vi har den nødvendige erfaring til at hjælpe dig bedst muligt gennem sagen.

Vi arbejder også selvom som kurator i konkursboer, og har derfor de bedste forudsætninger for at gennemskue hvilke argumenter som er de bedste i din sag. Vi gennemgår uden beregning det påkrav eller den stævning du har modtaget fra kurator.

Hvad er omstødelse i konkurs?

Udgangspunktet for en konkurs er at kreditorerne skal behandles lige i forhold til deres krav. Et varsel eller retssag om omstødelse opstår, når der efter kurators opfattelse er sket en disposition som enten forringer eller forrykker kreditorernes dækning.

Vi går altid efter at du slet ikke skal betale noget, hvis du ringer til os fordi der er anlagt eller varslet en sag om omstødelse eller erstatning, men du får også vores ærlige mening om hvorvidt du i stedet bør gå efter et forlig med langt lavere omkostninger til følge. 

Overblik over reglerne omstødelse

Reglerne om omstødelse findes i konkurslovens §§ 64 - 74. I grove træk kan reglerne opdeles sådan:

• § 64 - 74: Handler om hvad der kan omstødes.
• § 75 - 80: Handler om effekten af at en omstødelse finder sted.
• 81: En fristregel (i det praktiske liv er § 81 en meget vigtig regel, da den ofte udelukker et omstødelseskrav, og den hjælper vi dig også med at påse)

Nærmere om reglerne om omstødelse

Konkurslovens §§ 64, 65, 66

Dette er objektive regler, der handler om forringende dispositioner. Dispositioner som stiller alle kreditorer dårligere efter dispositionen. Dvs. enten forsvinder der et aktiv til nogen, som ikke var kreditor i forvejen, eller også forøges gælden, uden at der kommer et tilsvarende aktiv ind i formuemassen. Traditionelt set er dette efter kurators opfattelse dispositioner i privatsfæren, men særligt konkurslovens § 64 kan dog også finde anvendelse i erhvervsforhold, typisk ved virksomhedsoverdragelse til underpris. 

Hvis du er sagsøgt for at have foretaget en virksomhedsoverdragelse til underpris, så skal din advokat være opmærksom på, at den bevisbyrde kan være svær at løfte for en kurator, navnlig hvis virksomheden i en længere periode har haft en underskudsgivende drift.

Mange omstødelsessager anlægges efter konkurslovens § 64.

Hverken konkursloven eller dennes forarbejder indeholder nogen definition af, hvad der skal forstås ved ”gaver”. Højesteret har i en dom fra 2022 slået fast, fastlæggelsen af dette udtryk derfor skal ske med udgangspunkt i det civilretlige gavebegreb, hvorefter der er tale om en gave, når der foreligger en vederlagsfri overførsel af et formuegode, der er udslag af gavmildhed.

Selv i tilfælde af konkurs, hvor man må sige at der er et andet motivationsmiljø, da bevarer Højesteret det såkaldte gavmildshedskrav, og det er vigtigt at en advokat som repræsenterer en sagsøgt i en omstødelsessag er opmærksom på at påberåbe dette.

Når det er sagt, så viser retspraksis også, at der tages hensyn til, at formålet med reglerne om omstødelse i konkurslovens § 64 er at beskytte boets kreditorer.

For at betaling af andres gæld anses for en gave efter konkurslovens § 64, stk. 1, finder Højesteret, at det i almindelighed må kræves, at betalingen udgjorde en vederlagsfri overførsel af et formuegode, at betalingen ikke var forretningsmæssigt begrundet, og at modtageren vidste eller burde vide, at overførslen var vederlagsfri.

Konkurslovens § 67, § 70, § 70a § 71.

Reglerne omfatter i hoveddtræk betalinger (§ 67), pant for gammel gæld (§ 70), virksomhedspant (§ 70a) og udlæg (§71).

Disse regler er i udgangspunktet “3-måneders-regler”, dvs. de finder som udgangspunkt kun anvendelse på dispositioner som er foretaget “senere end 3 måneder før fristdagen”. Fristdagen kan variere, men er normalt den dag hvor konkursbegæringen blev indleveret. De nærmere detaljer derom står i konkurslovens § 1.

Disse regler angår kreditorbegunstigelser (forrykkende dispositioner), altså regler som gør indgreb i ligelighedsprincippet.

Forskellen på objektiv og subjektiv omstødelse i konkurs.

Man sondrer mellem objektiv omstødelse og subjektiv omstødelse.

Objektiv omstødelse er regler, hvor der omstødes selvom den begunstigede var i god tro. Det skyldes en såkaldt processuel “bevislettelse, økonomiske hensyn”, dvs. man slipper for at diskuttere ond tro eller ej.

Regler om objektiv omstødelse i konkurs

Objektive regler findes i konkurslovens § 64 om gaver, konkurslovens § 65 om arveafkald, konkurslovens § 66 om urimelig høj løn til nærstående, konkurslovens § 67 om mistænkelige betalinger, konkurslovens § 70 om panteret og anden sikkerhedsret for gammel gæld samt konkurslovens § 71 om udlæg. Disse regler er objektive inden for henholdsvis seks måneder (§ 64, § 65 og § 66) og tre måneder (§ 67, § 70 og § 71). Over for skyldnerens nærstående (konkurslovens § 2) er fristen gennemgående udvidet til to å.

Omstødelse inden for de forlængede frister kræver dog insolvens, men ikke ond tro. Derfor kaldes de objektive, selvom man vel godt kan sige, at de har et subjektivt element i form af insolvensvurderingen. Den begunstigede (nærtstående) skal for at undgå omstødelse godtgøre skyldnerens solvens for at slippe for omstødelse. 

Subjektiv omstødelse

Subjektiv omstødelse er omstødelse, der kræver ond tro hos den begunstigede.

Det er reglerne i konkurslovens §§ 72 og 74.

Den generelle regel i konkurslovens § 74 kræver såvel insolvens som ond tro og er således en traditionel subjektiv regel.

Konkurslovens § 72 om dispositioner efter fristdagen er subjektiv derved, at der kræves ond tro med hensyn til fristdagen. Konkursboet har bevisbyrden, derfor vælger kuratorer ofte også at forsøge med en af de objektive regler (hvis den objektive regels betingelse er opfyldt, og retsvirkningen i det konkrete tilfælde økonomisk set giver samme resultat).

Objektiv omstødelse kontra subjektiv omstødelse. Forskellige retsvirkninger.

Retsvirkning i konkurslovens § 75 om objektiv omstødelse: Fralæggelse af berigelsen. 

Formålet med bestemmelsen er at stille den begunstigede, som om dispositionen ikke var blevet foretaget, dog ikke ud over boets tab.

Udgangspunktet for berigelsesvurderingen tages altså fra den begunstigedes perspektiv ved objektiv omstødelse, dog maksimeret ved boets tab. Eksempel: bil anvendt som usædvanligt betalingsmiddel, omstødes efter § 67, bilen er i mellemtiden blevet totalskadet på en måde, som ikke kan bebrejdes den begunstigede. I dette eksempel er konsekvensen af berigelsesvirkningsreglen, at kurator slet ikke har noget krav (til forskel fra hvis totalskaden er sket som følge af den begunstigedes uforsvarlige behandling af genstanden, f.eks. “racer-kørsel i bilen”.

Konkurslovens§ 76 om subjektiv omstødelse hjemler erstatning af boets tab. Dette er en helt almindelig erstatningsopgørelse, hvor erstatningen opgøres ud fra boets konkrete tab efter de almindelige erstatningsretlige regler. For her er der noget at bebrejde at bebrejde den begunstigede, idet vedkommende har sagt ja (eller medvirket endnu mere aktivt), selvom vedkommende var bekendt med insolvensen eller de omstændigheder som gjorde dispositionen omstødelig (ond tro).

Fristen

Konkurslovens § 81 er vigtig.

Den fortæller, at retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt.  Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende.

Kontakt os

Kontakt gratis og uforpligtende advokat Morten Bjerregaard på direkte mobil 50 51 91 31 eller advokat Rasmus Bilstrup på direkte mobil 31 17 68 88 hvis du vil drøfte din sag.