Konkursbegæring

Insolvensbetingelsen: Konkurslovens § 17

Konkurslovens § 17 fastslår, at en skyldner skal være insolvent for at kunne blive taget under konkursbehandling. Den vurdering hjælper vi med. En skyldner betragtes som insolvent, hvis vedkommende ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, når de forfalder, medmindre der er grund til at antage, at betalingsudygtigheden kun er midlertidig. Det betyder, at en konkursbegæring kun kan behandles af skifteretten, hvis insolvensen vurderes at være varig og ikke blot en midlertidig økonomisk krise.

Eksempler på tilfælde hvor der bør indgives konkursbegæring:

Hvis fortsat drift ikke kan ske uden yderligere tab for kreditorerne.

Hvis skyldneren selv anerkender at være insolvent.

Hvis skyldneren har standset sine betalinger, hvilket indebærer, at betalinger til kreditorer er ophørt.

Hvis der inden for de sidste tre måneder før skifteretten modtog konkursbegæringen, har været foretaget udlæg uden at opnå fuld dækning hos skyldneren.

I nogle tilfælde kan det være, at konkursbegæring kan afværges. Det kan vi også drøfte. Det kan for eksempel være:

Hvis kravene kan sikres ved betryggende pant i skyldnerens aktiver.

Hvis kravene kan sikres ved at en anden stiller betryggende pant eller anden sikkerhed, for eksempel sikker selvskyldnerkaution.

Det er i sidste ende skifteretten som vurderer, om betingelserne for konkurs er til stede, herunder om konkursbegæringen er behørigt dokumenteret. Det kan vi hjælpe med.

Behandling af en konkursbegæring og afsigelse af konkursdekret kan være med til at sikre, at gælden ikke bliver større, og chancen for at undgå erstatningskrav og/eller konkurskarantæne øges. Konkursprocessen sikrer, at insolvente skyldnere kan få deres bo taget under konkursbehandling på en retfærdig og effektiv måde, hvilket skaber mulighed for en ordentlig fordeling af aktiverne blandt kreditorerne i overensstemmelse med konkurslovens regler.