Konkurskarantæne
Har kurator anlagt sag med påstand om konkurskarantæne?
Så kan vi hjælpe dig og vi har erfaring med mere end 100 af disse sager, både som advokat for en sagsøgt og som kurator. Vi kender derfor vinkleren fra begge sider, hvilket er en stor fordel. Vi giver dig en gratis og uforpligtende vurdering af din sag på baggrund af en telefonsamtale og gennemgang af sagens dokumenter. NB! Vi fører udelukkende sager om konkurskarantæne mod løbende betaling af 10 timer forud á DKK 2.800 per time. Vi fører ikke sager om konkurskarantæne som beskikket advokat.
Vi ringer gerne til dig - diskret og hurtigt. Udfyld herunder:
Konkurskarantæne
Vi har haft nogle af de største konkurskarantænesager i Danmark, bl.a. sagerne vedrørende Scanleasing, Qudos Insurance m.fl. Vi tillader os kun at nævne det her, fordi de sager har været omtalt i pressen. Derudover har vi haft mere end hundrede sager om konkurskarantæne vedrørende både små og store selskaber.
Du er velkommen til at kontakte advokat Morten Bjerregaard direkte på tlf. 50 51 91 31, hvis du ønsker at drøfte en sag, hvor du er sagsøgt af kurator med påstand om konkurskarantæne. Vi understreger, at prisen er DKK 2.800 + moms per time, som betales forud i intervaller á 10 timer. Vi har aldrig opleveret, at nogen ønsker at skifte advokat undervejs i en sag om konkurskarantæne, men skulle du ønske det, så risikerer du dermed aldrig at betalingen løber løbsk. Betalte beløb tilbagebetales dog ikke.
Konkurskarantæne er en form for sanktion, som kan pålægges en person, der har været involveret i en konkurs. Konkurskarantænen har til formål at beskytte kreditorer mod gentagne tab som følge af en persons forretningsmæssige handlinger, som har ført til en konkurs.
Formildelse af retspraksis
Reglerne om konkurskarantæne kom for cirka 10 år siden, og i begyndelsen blev der pålagt karantæne hvis blot gælden til skattemyndighederne var i et niveau af DKK 300.000 eller mere. Retspraksis er i de seneste år blevet kraftigt formildet.
Det kan nok bedst illustreres ved en afgørelse fra Højesteret fra 21. december 2022. I sagen overførte ledelsen DKK 1,3 mio til skævdeling af kreditorerne. Overførslen fandt sted samme dag som konkursdekretet blev afsagt. Derudover var der påstande om at dele af ledelsen var stråmand. Alligevel nåede Højestereret frem til, at der ikke skulle pålægges konkurskarantæne
Det betyder med andre ord, at selv en erkendt eller åbenlys stråmandskonstruktion ikke længere nødvendigvis er nok til at pålægge konkurskarantæne. Det skal din advokat være bevidst om.
Højesteret lagde vægt på, at registreringen af den påståede stråmand ikke havde til formål at skjule identiteten på den person, som reelt udøvede bestyrelsesformandens beføjelser. Derfor var Højesteret af den opfattelse, at registreringen adskilte sig fra mere grove tilfælde af egentlig stråmandsvirksomhed.
Hvem kan pålægges konkurskarantæne
En konkurskarantæne kan pålægges en person, der har været involveret i en konkurs som enten direktør, bestyrelsesmedlem, eller en person med væsentlig indflydelse på virksomhedens drift. En konkurskarantæne kan også pålægges personer, der har overtrådt reglerne om bogføring, årsregnskaber og revision.
De mere præcise kriterier for at pålægge konkurskarantæne
De mere præcise kriterier for at pålægge konkurskarantæne fremgår af konkurslovens § 157, stk. 2.
Det afgørende er om der er tale om groft uforvarlig forretningsførelse.
Følgende skal i almindelighed anses for groft uforsvarlig forretningsførelse:
1) At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen.
2) At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter reglerne om bogføring og regnskabsaflæggelse.
3) At den pågældende gennem ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner har medvirket til, at skyldnerens aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for fordringshaverne.
4) At den som har været registreret som ledelsesmedlem har overladt ledelsen til en anden (konkurskarantæne til stråmanden).
5) At den som reelt har varetaget ledelsen ikke har været registreret som ledelsesmedlem (konkurskarantæne til den som har etableret stråmandskonstruktionen).
6) At den pågældende gennem sine dispositioner har medvirket til en fortsættelse af driften i en længere periode efter det tidspunkt, hvor den pågældende måtte have indset, at en videreførelse af erhvervsvirksomheden ville medføre et væsentligt tab for fordringshaverne.
7) At et ledelsesmedlem ikke har udleveret relevante oplysninger om selskabet og/eller det lovpligtige materiale til kurator (især bogføringen, herunder eksterne bilag for udgifterne) efter konkursens indtræden.
Den tidsmæssige grænse
Konkurskarantæne kan pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed, hvis den pågældende i denne periode har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse.
Omfattet er dog også, hvis man har undladt at rette op på en groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidligere end 1 år før fristdagen, dvs. i praksis lidt mere end 1 år fra konkursdatoen.
Varighed af en konkurskarantæne
Konkurskarantæne pålægges som udgangspunkt for for 3 år.
Konkurskarantæne kan dog pålægges for en kortere periode, hvis særlige omstændigheder, herunder det pågældende ledelsesmedlems forretningsførelse eller dennes personlige forhold, taler herfor.
Hvor ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan konkurskarantænen helt bortfalde.
Det er vigtigt at din advokat også er opmærksom på disse muligheder for formildelse.
Konkurskarantæne kan dog også efter omstændighederne pålægges for 5 år, hvis den forretningsførelse, der er udvist af den pågældende, må anses for særdeles groft uforsvarlig.
Er den, som påstås konkurskarantæne pålagt, tidligere pålagt konkurskarantæne, som ikke er udløbet, regnes konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne.
Konkurskarantænen udløber dog senest 10 år efter den seneste endelige afgørelse.
Det er Konkursloven, der fastlægger reglerne for konkurskarantæne i Danmark. Konkurskarantæne kan kun pålægges efter en konkursbehandling, hvor der er fastslået årsagen til konkursen og personens rolle i denne.
Virkningen af konkurskarantæne
Den, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Hvis den pågældende tidligere er pålagt konkurskarantæne, der ikke er udløbet på fristdagen, og den groft uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder nyt pålæg af konkurskarantæne, er foregået, efter at den tidligere konkurskarantæne fik virkning, bestemmes det i afgørelsen om konkurskarantæne, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser.
I de tilfælde, hvor konkurskarantænen pålægges for en længere periode end 3 år, kan det bestemmes, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser.
Konkurskarantæne kan ofte undgås.
Konkurskarantæne betyder, at man for en periode ikke kan deltage i ledelsen af virksomheder uden af hæfte personligt for virksomhedens forpligtelser (aktieselskaber, anpartsselskaber mv.). Forbuddet omfatter altså at være direktør i aktieselskaber (A/S, anpartsselskaber (ApS) og iværksætterselskaber (IVS).
At få konkurskarantæne kræver, at der er sket såkaldt uforsvarlig forretningsførelse. Dog skal der meget til, før man vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
Bjerregaard Advokatfirma er et af de advokatfirmaer, som har ført flest sager om konkurskarantæne. Retsområdet varetages af advokat Camilla K. Puggaard og advokat Morten Bjerregaard samt Christian Larsen. Ofte er sagerne enten vundet, eller modparten har allerede under forberedelsen opgivet sagen.
Hvem kan blive pålagt en konkurskarantæne?
Det er personer, som har været medlem af en ledelse i en virksomhed, der er gået konkurs, der kan pålægges konkurskarantæne. Det gælder også, selvom man har været medlem af en ledelse i en virksomhed uden at været registreret som leder. Selv hvis konkurskarantæne ikke helt kan undgås, så kan Bjerregaard Advokatfirma næsten altid få perioden ned til 2 år eller mindre.
Hvis man pålægges konkurskarantæne bliver man registreret i konkurskarantæneregistret der administreres af Erhvervsstyrelsen.
En konkurskarantæne vil have den konsekvens, at du ikke kan deltage i virksomheder uden at hæfte personligt.
Konsekvenser af overtrædelse
En overtrædelse af en pålagt konkurskarantæne medfører personlig hæftelse for gælden i det nye selskab, dog kun for så vidt angår den gæld, som ikke betales via kurators arbejde med at inddrive aktiver under konkursbehandlingen.
Det kaldes også et såkaldt hæftelsesgennembrud på objektivt grundlag.
Sker det flere gange, altså i såkaldte gentagelsestilfælde, så kan den som er ramt af konkurskarantæne blive frataget retten til at drive virksomhed både med personlig, men også med ubegrænset hæftelse.
Konsekvensen er, at den som er ramt af konkurskarantæne ikke kan blive momsregistreret, og ej heller blive registreret som arbejdsgiver hos SKAT.
Overtrædelse af en pålagt konkurskarantæne kan derudover straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder, hvilket dog kun sker yderst sjældent.
En konkurskarantæne vil have den konsekvens, at du ikke kan deltage i virksomheder uden at hæfte personligt.
Konsekvenser af overtrædelse
En overtrædelse af en pålagt konkurskarantæne medfører personlig hæftelse for gælden i det nye selskab, dog kun for så vidt angår den gæld, som ikke betales via kurators arbejde med at inddrive aktiver under konkursbehandlingen.
Det kaldes også et såkaldt hæftelsesgennembrud på objektivt grundlag.
Sker det flere gange, altså i såkaldte gentagelsestilfælde, så kan den som er ramt af konkurskarantæne blive frataget retten til at drive virksomhed både med personlig, men også med ubegrænset hæftelse.
Konsekvensen er, at den som er ramt af konkurskarantæne ikke kan blive momsregistreret, og ej heller blive registreret som arbejdsgiver hos SKAT.
Overtrædelse af en pålagt konkurskarantæne kan derudover straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder, hvilket dog kun sker yderst sjældent.
Advokat Camilla K. Puggaard og advokat Morten Bjerregaard, har som advokater for erhvervsdrivende, været med til at ændre den oprindelige retspraksis indenfor konkurskarantæne.
Oprindelig var formålet med reglerne på området, at forhindre decideret konkursmisbrug og konkursrytteri. I starten blev disse regler fejlfortolket, og mange dygtige erhvervsdrivende fik konkurskarantæne uden at det havde belæg for sig i lovens formål.
Helt tilbage i 2016 vandt Bjerregaard Advokatfirma den såkaldte “Mavefornemmelse-sag” i Landsretten. Den sejr har været med til at mildne den generelle retspraksis på området. I sagen lagde landsretten til grund, at sagsøgte reelt ikke foretog sig noget ledelsesmæssigt i de cirka tre måneder, han var direktør for selskabet, før selskabet blev taget under konkursbehandling.
I byretten blev sagsøgte dømt på, hvad man nok kan kalde en “mavefornemmelse” af, at en overførsel til et selskab hvori han var ansat, som fandt sted dagen før han tiltrådte som direktør, den havde han nok været medvirkende til. Men landsretten blev overbevist om, at det ikke var bevist.
Landsrettens kendelse, hvori byrettens afgørelse omgøres, viser netop, at hvis man sidder med en mavefornemmelse, som ikke er konkret bevist, så skal der ske frifindelse.
Dommen har nu ført til, at der efterfølgende sker et stigende antal frifindelser, eller at kurator i højere grad dropper disse sager om konkurskarantæne.
Har kurator startet en sag, hvor det påstås at du skal pålægges konkurskarantæne? Så skal du reagere, for ellers kan du ikke være medlem af ledelsen af bla. et ApS, et IVS og et A/S i 3 år.
Det er ikke korrekt, når skifteretten skriver, at du i en sag om påstået konkurskarantæne skal henvende dig til retten for at få en advokat. Du har frit advokatvalg, og det offentlige betaler salæret i første omgang.
Bjerregaard Advokatfirma har ført mere en 50 retssager om konkurskarantæne. Og er en af det advokatfirmaer i Danmark, som har opnået flest frifindelser i sager om konkurskarantæne.
Påstand om manglende eller mangelfuld bogføring
Har kurator nedlagt påstand om konkurskarantæne blandt andet som følge af fejl i din bogføring? Du har ret til selv at vælge din advokat, og advokat Morten Bjerregaard Nielsen kan blive beskikket for dig uanset, hvor i landet du bor. Du skal kun selv betale, hvis du bliver dømt.
Mange af de sager vi får ind, hvor advokaten for konkursboet påstår konkurskarantæne angår påstande om manglende eller mangelfuld bogføring, som en del af begrundelsen for at pålægge karantæne.
Din advokat skal også være opmærksom på, at sagen skal ses i sammenhæng med andre omstændigheder. For eksempel hvis der ikke foreligger ulovlige ejerlån til selskabet eller overtrædelser.
Betænkning om konkurskarantæne
I forhold til sager om konkurskarantæne, hvor kurator støtter anmodningen på manglende bogføring, overtrædelse af bogføringsloven eller manglende bogføringsmateriale skal din advokat være opmærksom på, at selv i tilfælde, hvor bogføringsmaterialet er bortkommet kan der være en god forklaring på dette.
I tilfælde, hvor materialet eksisterer, men at der i en periode op til konkursen ikke har været foretaget løbende eller korrekte registreringer så det såkaldte transaktionsspor og kontrolspor kan følges, vil der også ofte være forståelse for det, da en leder i disse tilfælde er tvunget til at prioritere. Ofte kan konkurskarantæne undgås, hvis din advokat argumenterer sagen rigtigt.
Herudover vurderer vi også de andre elementer af sagen, og påpeger, at der skal meget til før kurator kan løfte bevisbyrden for, at forretningsførelsen har været ”groft” uforsvarlig. Risiko er en del af enhver erhvervsvirksomhed, og ingen er tjent med at konkurskarantæne skal indsnævre din erhvervsfrihed i tilfælde, som mere handler om bagklogskab end dårlig ledelse.
Stråmand i sager om konkurskarantæne
En af de oftest forekommende årsager til sager med påstand om konkurskarantæne er, når en person har været registreret som medlem af ledelsen, typisk som direktør, men uden at have deltaget i ledelsen af virksomheden. Her farer kuratorer ofte frem med betegnelser som ”stråmand” og lignende. I en sådan sag, hvor du har været registreret som medlem af ledelsen i Erhvervsstyrelsens IT-system/register, men uden at deltage i driften skal din advokat være særlig opmærksom.
Som loven er formuleret skal kurator nemlig i disse situationer løfte en særlig tung bevisbyrde førend du kan pålægges konkurskarantæne i op til 3 år. Din advokat skal i sager om konkurskarantæne som følge af at du er påstået stråmand være særligt opmærksom på, om du reelt har accepteret at blive registreret som medlem af ledelsen og om du måske har sagt fra på et tidspunkt undervejs. For i de såkaldte lovbemærkninger til lovforslag om konkurskarantæne fremgår følgende:
“Deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter for det første den, der i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system har været registreret som medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet eller som direktør, hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været ”stråmand”, således at ledelsen reelt er blevet udøvet af en anden person. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod. Det vil i givet fald som udgangspunkt påhvile den, der i Erhvervs og Selskabsstyrelsens it-system er registreret som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, at sandsynliggøre, at den pågældende ikke havde accepteret hvervet (registreringen).“
Konkurslovens § 157 er sålydende:
”Konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget (vores understregning) i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning.
Stk. 2. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne.
Som det fremgår så skal der i disse tilfælde argumenteres for, at du ikke de facto har ”deltaget” i ledelsen. Dette hænger sammen med lovbemærkningerne til det lovforslag, der indførte reglerne om konkurskarantæne (lovforslag til lov om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven fremsat 30. januar 2013):
https://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l131/html_som_fremsat.htm
Som du også kan se i ovennævnte link, så hedder det i bemærkningerne til § 157:
”Deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter for det første den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som direktør, medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været ”stråmand”, således at ledelsen reelt er blevet udøvet af en anden person.”
Men uanset disse bemærkninger, så er ordlyden af loven skrevet langt mere snævert.
Det er i sidste ende skifteretten, der afgør om du skal pålægges konkurskarantæne i op til 3 år. Sagen starter med, at kurator laver en indstilling til skifteretten. Herefter beslutter skifteretten om de vil følge kurators indstilling af, om sagen om konkurskarantæne skal indledes. Indstillingen skal også fremgå af kurators redegørelse til kreditorerne senest fire måneder efter at der blev afsagt konkursdekret.
Hvis sagen indledes, så svarer vi for dig på kurators kritik. Det sker selvfølgelig i samarbejde og i dialog med dig, så du undgår konkurskarantæne.
Afgørelse fra Højesteret – kendelse af 27. januar 2021 – Konkurskarantæne – andelsboligforening
Højesteret finder, at begrebet må forstås således, at adgangen til at pålægge konkurskarantæne alene omfatter tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i ledelsen af en virksomhed med aktiviteter, der som udgangspunkt har til formål at opnå økonomisk gevinst.
Højesteret finder endvidere, at den fastlæggelse af kredsen af sammenslutninger, som er omfattet af konkurslovens § 159 om retsvirkningerne af konkurskarantæne, ikke kan tillægges afgørende betydning ved fastlæggelse af virksomhedsbegrebet i § 157.
Det forhold, at en andelsboligforening som led i sin sædvanlige administration af ejendommen udlejer ledige lejemål, udgør ikke i sig selv en aktivitet med henblik på at opnå økonomisk gevinst.
Højesteret fandt derfor, at ledelsen ikke var omfattet af den personkreds, som i § 157 kan pålægges konkurskarantæne.
Kommentar fra Bjerregaard Advokatfirma: Afgørelsen gør det lettere at blive frifundet for konkurskarantæne. Der var tale om en meget stor andelsboligforening, og netop det at foreningen foretog udlejning viser, at også når en forening eller anden organisation har til formål at opnå en økonomisk gevinst, så mener domstolene ikke at der er tale om “erhvervsmæssig virksomhed”.
Du kan læse hele Højesterets afgørelse her: https://domstol.dk/media/ngwds250/bs-36905-anonymiseret-kendelse.pdf
U2019.2012 H – Koncernforbindelse
Det fremgår af konkurslovens § 157, stk. 3, 1. pkt., at konkurskarantæne ikke
kan pålægges den, der allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af den
pågældendes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet virksomhed. Det
fremgår af konkurslovens § 157, stk. 3, 2. pkt., at bestemmelsen i 1. pkt. finder
anvendelse, indtil konkurskarantænen udløber.
Det fremgår af Højesterets afgørelse, som er refereret i U2019.2012 H, at udtrykket koncernforbundet virksomhed i konkurslovens § 157, stk. 3, mest nærliggende må forstås i overensstemmelse med det selskabsretlige koncernbegreb, jf. selskabslovens § 5, nr. 18, jf. § 6 og 7, hvorefter en koncern består af et moderselskab og dets datterselskaber.
Der kan således ved anvendelsen af konkurslovens § 157, stk. 3, stilles krav om,
at selskaber som det mindste skal være koncernforbundne i selskabslovens forstand.
Efter selskabslovens § 5, nr. 18, består en koncern af et moderselskab og dets
dattervirksomheder, jf. selskabslovens § 7. Efter selskabslovens § 5, nr. 20, er et
moderselskab et kapitalselskab, som har bestemmende indflydelse over en eller
flere dattervirksomheder, jf. selskabslovens §§ 6 og 7.
Det fremgår af selskabslovens § 6, 1. pkt., at et moderselskab sammen med en
eller flere dattervirksomheder udgør en koncern. Det fremgår af selskabslovens
§ 6, 2. pkt., at en virksomhed kun kan have ét direkte moderselskab.
Landsrettens indskrænkende fortolkning af koncernbegrebet indebærer en øget chance for at blive frifundet for konkurskarantæne.
Afgørelse fra 22. august 2018 fra Højesteret – mildnet praksis vil føre til flere frifindelser i sager om konkurskarantæne
Det følger direkte af konkurslovens § 157, stk. 1 at konkurskarantæne kun kan pålægges i tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse.
Indtil den 22. august 2018 har kravet om grovhed været fortolket på en måde, hvor anvendelsen i retspraksis ikke var på linje med forarbejdernes krav om misbrugslignende forhold.
Højesteret har nu ændret det i kendelse af 22. august 2018, trykt i U 2018.3543 H. Kendelsen viser Højesterets krav til grovheden af de handlinger, der udgør groft uforsvarlig forretningsførelse.
I sagen var der tab på ca. 6,4 mio. kr., hvoraf gælden til SKAT udgjorde ca. 1,5 mio. kr. I perioden senere end et år før fristdagen var der alene foretaget to indbetalinger til SKAT på 48.445 kr. i alt.
Det fremgik allerede af selskabets årsrapport for 2013, at selskabets egenkapital var tabt, at der var usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften, og at der kunne opstå finansieringsproblemer, hvis kreditorerne foretog skridt til at inddrive forfalden gæld. Herudover gjorde kurator gældende, at de sagsøgte havde anvendt over 1,3 mio. kr. af selskabets midler til privatforbrug.
Til trods herfor blev de sagsøgte frifundet for karantæne.
Østre Landsrets kendelse i sag U 2018.2140 Ø.
I sagen var der anmeldt krav i konkursboet for ca. 8 mio. kr. Heraf udgjorde SKATs krav ca. 7 mio. kr. Til trods herfor blev den sagsøgte frifundet. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at:
“Selskabet har i den relevante periode løbende foretaget retvisende indberetninger af A-skat, am-bidrag og moms. Der er ikke i perioden betalt A-skat mv. til SKAT bortset fra enkelte betalinger. SKAT må i kraft af indberetningerne have været bekendt med den manglende betaling og med, at der som følge heraf blev oparbejdet en betydelig gæld frem til tidspunktet, hvor SKAT indgav konkursbegæringen.”
Kendelserne er et godt eksempel på den klare retning i Højesterets og landsretternes nyere praksis, at der stilles strenge krav til at der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse. Den retning finder nu også udtryk i skifteretspraksis.