Straffri pga vildfarelse

Vildfarelse

Først og fremmest undersøger vi sammen, om der er mulighed for, at vi kan få politiet til at droppe sagen allerede inden den kommer for retten. I så fald undgår du en lang og dyr retssag, og kan hurtigt lægge sagen bag dig.

Der er en række såkaldte straffrihedsgrunde, som skal undersøges. En af de ting Morten Bjerregaard som din forsvarsadvokat er opmærksom på at drøfte med dig er, om der kan foreligge en såkaldt vildfarelse som gør, at du ikke kan straffes. Din advokat skal grundigt drøfte med dig, hvordan du rent faktisk har opfattet den situation, som politiet eller SKAT nu påstår er et problem for dig eller din virksomhed.

Det skyldes, at hvis du har misforstået omstændighederne, så kan det være en fordel for dig. Juridisk taler man om, at sigtede eller tiltalte har været i en vildfarelse. Dette kan i nogle tilfælde helt fritage dig for straf, eller fungere som en formildende omstændighed.

I en straffesag taler man om to overordnede typer af vildfarelser, og disse kan inddeles i 6 underkategorier. Nogle af vildfarelserne kan føre til, at du ikke kan straffes.

Du er meget velkommen til at ringe og drøfte disse med forsvarsadvokat Morten Bjerregaard på 50 51 91 31. Hvis du hellere først vil have en introduktion her på hjemmesiden, så kan du læse om dem nedenfor. Det er svært at beskrive uden at det bliver lidt “jura-agtigt”, men her er et forsøg:

Overordnet om vildfarelser:

  • En vildfarelse kaldes “positiv” hvis den mistænkte tror han begår noget strafbart.
  • En vildfarelse kaldes “negativ”, hvis den mistænkte tror han ikke begår noget strafbart.
  • Der foreligger en “faktisk” vildfarelse, hvis den mistænkte har misforstået situationens faktiske omstændigheder.
  • Der foreligger en “retlig vildfarelse”, hvis den mistænkte har en korrekt opfattelse af hvad der er sket, men har misforstået retsreglerne.

6 typer af vildfarelser

Der er 2 typer af faktiske vildfarelser, og 4 typer af retlige vildfarelser. Din advokat skal være meget opmærksom på hvilken kategori din situation skal argumenteres hen i. Det skyldes, at nogle af vildfarelserne medfører straffrihed, mens andre resulterer i  straf.

Faktiske vildfarelser (positive og negative)

En faktisk vildfarelse er, når den som mistænkes for en forbrydelse har haft en fejlagtig opfattelse af en faktisk omstændighed, som har betydning for afgørelsen af sagen. Det som kan føre til straffrihed er det som i juridiske termer kaldes en “negativ faktisk vildfarelse”. Et eksempel herpå er, at man tror man ikke overtræder loven (heraf ordet “negativt”). Men det gør man alligevel, fordi fakta var anderledes end man troede.

Dette giver ofte bevis problemer, og kan bedst belyses med et eksempel. Det kan være, at man tager en telefon, som ligger på et bord i mødelokalet i den tro, at den tilhører en selv. Men fakta er, at man tager fejl og telefonen rent faktisk tilhører en anden. I dette tilfælde foreligger en vildfarelse om den faktiske omstændighed, hvem telefonen tilhører. Og i den situation er man straffri. Medmindre der i den konkrete situation undtagelsesvist er hjemmel til at straffe for uagtsomhed, og at retten anser det for bevist, at der er handlet uagtsomt.Det skyldes, at man ikke har forsæt til at tage en telefon som tilhører en anden. Man ville med andre ord ikke have taget telefonen, hvis man vidste at den tilhørte en anden.

Et andet eksempel, der ofte anvendes i lærebøger er, at en person har samleje med en anden person, som fremstår som væsentligt ældre end 14. Men hvis personen faktisk kun var 14 år og det kan lægges til grund, at den ældre person ikke vidste dette, så er der også straffrihed i den situation. Fordi viljen til at begå noget strafbart (forsættet) mangler.

Dette er til forskel fra den positive faktiske vildfarelse, som ikke er straffri. I den situation har den mistænkte til hensigt at begå noget kriminelt, men det mislykkes fordi fakta var anderledes. Eksemplet er at man indsmugler mel i den tro, at det er kokain. Her har der netop været ond vilje, og vil derfor kunne straffes for forsøg på indsmugling. Der kan kun straffes for forsøg, fordi forbrydelsen ikke er fuldbyrdet.

Ordet positivt anvendes, fordi gerningsmanden i den situation tror, at han fuldbyrder en forbrydelse og har hensigt/forsæt dertil.

Retsvildfarelser

Retsvildfarelser er når den mistænkte har misforstået noget, som har relation til selve loven.

Positiv egentlig retsvildfarelse

Et eksempel på en retlig vildfarelse er, når den mistænkte tror, at han har begået noget strafbart og er bekendt med faktum. Men det han har gjort er ikke strafbart. Der foreligger altså en klarhed over, hvad der er sket (deraf ordet “positiv”), men en misforståelse af reglen (deraf ordet en “egentlig retsvildfarelse”).

Et eksempel kan være at køre 120 kilometer i timen i den tro, at fartgrænsen det pågældende sted er 110 kilometer i timen. Men egentlig er fartgrænsen det pågældende sted 130 kilometer i timen.

Et andet typisk lærebogseksempel hentet fra en af de sagstyper vi ikke beskæftiger os med, fordi vi har valgt at specialisere os i noget andet er den situation, hvor en person har samleje med en person på 17 år og brødebetynget melder sig selv hos politiet, fordi vedkommende tror at den sexuelle lavalder er under 18 år. Fordi den sexuelle lavalder er 15 foreligger der igen en vildfarelse om det retlige – altså en misforståelse af selve strafbestemmelsen.

Dette er en såkaldt imaginær forbrydelse, hvor der ikke straffes. Fordi det der er sket er ganske enkelt ikke ulovligt. Juridisk udtrykt er der ikke hjemmel til at straffe.

Positiv uegentlig retsvildfarelse

I disse situationer er det uafklaret i hvilket omfang der kan straffes. Det skal din forsvarsadvokat være opmærksom på, herunder at der maksimalt kan straffes for forsøg. Man tror man begår noget strafbart (heraf ordet positiv), men har misforstået en bagvedliggende civilretlig regel (uegentlig).

Et eksempel kan være en økonomisk plaget enlig far, som optager et Kvik-lån og giver transport til sikkerhed i den kommende børnecheck. Det fremgår af den sociale lovgivning, at der ikke kan stilles sikkerhed i fremtidige sociale ydelser. Dette er en lovbestemt beskyttelse af mindre bemidlede. Den enlige far vælger herefter at disponere over både lånebeløbet, og vælger også at anvende børnechecken. Her disponeres uretmæssigt i forhold til sikkerheden for lånearrangementet. Det er i strid med aftalen om, at den kommende børnecheck blev stillet til sikkerhed for Kvik-lånet.

Dermed begås umiddelbart skyldnersvig. Men skyldnersvig er ikke fuldbyrdet, fordi den sikkerhed der var stillet for lånet var ikke gyldigt etableret. Misforståelsen angår altså ikke reglen om skyldnersvig, fordi der i eksemplet er kendskab til, at man ikke uden panthavers samtykke kan disponere over et beløb, der allerede er stillet til sikkerhed.

Praksis på dette område er særdeles begrænset. Din forsvarsadvokat skal derfor argumentere for, at der ikke kan straffes, fordi der netop ikke foreligger en fuldbyrdelse af forbrydelsen. I eksemplet fordi sikkerheden, som følge af den bagvedliggende civilretlige regel ikke var gyldigt etableret.

Negativ egentlig retsvildfarelse

Disse er karakteriseret ved, at man ikke tror, at man begår noget strafbart, fordi man har misforstået eller har ukendskab til en strafbestemmelse.

Et eksempel kan være en person der kommer fra udlandet og er gift med en person i hjemlandet. Hvis han efterfølgende i ukendskab til bigami-bestemmelsen gifter sig igen i Danmark, så foreligger der en negativ (tror ikke han har begået noget strafbart) egentlig retsvildfarelse. Altså: tror handlingen er lovlig, fordi det i hans hjemland er lovligt at være gift med flere.

Ukendskab til loven er ingen undskyldning. Her straffes – i eksemplet for overtrædelse af straffelovens § 208. Men din advokat skal alligevel være opmærksom på, at der kan foreligge undskyldige omstændigheder, som kan anvendes til argumentere for en mildere straf eller i særlige tilfælde helt strafbortfald.

Negativ uegentlig retsvildfarelse

Denne situation foreligger, hvis den mistænkte ikke tror han begår noget strafbart (heraf ordet negativt) og er opmærksom på forbudsreglen (heraf ordet uegentlig), men har misforstået reglen (heraf ordet retsvildfarelse).

Et eksempel kan være at stille sikkerhed med et pantebrev i den tro, at den fordring som pantebrevet er stillet til sikkerhed for er ophørt ved forældelse. I den situation tror personen netop ikke, at han begår noget strafbart (negativ), og han har også kendskab til at et pantebrev ikke kan give sikkerhed på samme prioritetsplads til to panthavere (heraf uegentlig), men han har misforstået forældelsesreglen (heraf en retsvildfarelse).

Disse situationer er bevismæssigt uhyre vanskelige og kræver en advokat, der grundigt drøfter de bagvedliggende regler med dig. Lykkes den argumentation, så straffes der ikke fordi forsættet mangler.

Det er dog undtaget, hvis den pågældende strafbestemmelse ved lov er bestemt at straffe for uagtsomhed, og uagtsomhed anses for bevist. Vi undersøger selvfølgelig også, hvordan der skal argumenteres i den situation.

Ring til forsvarsadvokat Morten Bjerregaard Nielsen på 50 51 91 31 hvis du uforpligtende og fortroligt ønsker at drøfte din sag.