Prøveløsladelse

Prøveløsladelse og godskrivning af straf

Forsvarsadvokat Morten Bjerregaard rådgiver dig også om dine muligheder, hvis du bliver dømt. Udgangspunktet er, at der skal ske prøveløsladelse efter afsoning af 2/3 af straffen, samt i nogle tilfælde allerede efter halv tids afsoning.

Prøveløsladelse i straffelovens § 38 (samt § 41 og § 86). Dog skal mindst 2 måneder afsones, og det betyder at prøveløsladelse kun får betydning for domme på mere end 2 måneder, og kun får fuld betydning for domme på 3 måneder eller mere.

Varetægsfængsling, i en ny sag under afsoning af en modtaget dom, godskrives med 50 % ekstra HVIS der sker fritagelse eller påtaleopgivelse af den nye sag. Der sker fradrag af den tid man har siddet varetægtsfængslet. Har man siddet varetægtsfængslet i isolation godskrives man 1 dag ekstra per 3 dage man har siddet i isolationsfængsel. For så vidt angår livstidsfanger sker prøveløsladelse typisk efter 12-14 år. (Ifølge straffelovens § 41 er det muligt efter 12 år, men i praksis går der ofte 14 år).

Mange af disse spørgsmål er som udgangspunkt reguleret i straffuldbyrdelsesloven. Den kan dog være svær for ikke-jurister at slå op i, fordi det er en såkaldt rammelov. Det betyder, at den egentlige regulering finder sted i nogle såkaldte bekendtgørelser. Altså noget ministeren eller en anden offentlig myndighed laver i henhold til straffuldbyrdelsesloven.