Skyldnersvig – straffelovens § 283

Skyldnersvig er en af de sagstyper, hvor sigtelsen oftest droppes af Bagmandspolitiet inden der overhovedet rejses en tiltalte. Det er forsvarsadvokat med særlig ekspertise i økonomisk kriminalitet, Camilla Puggaard, opmærksom på.

 

Vi ringer gerne til dig - diskret og hurtigt. Udfyld herunder:

Invalid Email
Invalid Number

Anklager for skyldnersvig skyldes nemlig ofte misforståelser, da politiets folk ikke altid har den nødvendige forretningsmæssige indsigt.

Advokat Camilla Puggaard har i mange år, som led i arbejdet med økonomisk relaterede advokatopgaver, også arbejdet med insolvens, herunder konkurs. Denne forståelse for insolvenssituationer er også en fordel i sager om skyldnersvig, hvor det påståede forhold ofte er opstået i en presset situation.

Skyldnersvig opstår ofte, når en virksomhed går konkurs. Her er der ofte og uden grund behov for at finde en syndebuk, men det er der meget sjældent retligt belæg for. Det skal din forsvarsadvokat i en sag om påstået skyldnersvig være opmærksom på, så du allerhelst kan undgå en langvarig retssag.

Skyldnersvig er, hvis en direktør eller anden bevidst har forringet selskabets muligheder for at betale selskabets gæld. Og her skal der meget til, for at man kan straffes efter straffelovens § 283, for almindelige erhvervsmæssige risici udgør ikke skyldnersvig - heller ikke når investeringen eller projektet slår fejl.

Tre typiske tilfælde af skyldnersvig:

  • For det første hvis en pantsat genstand sælges uden panthaveres samtykke.
  • For det andet, hvis der foretages dispositioner der forringer kreditorernes adgang til fyldestgørelse i konkurs eller lignende.
  • For det tredje, hvis man ved gaver, stort forbrug, mærkelige aftaler eller andet giver sine, eller virksomhedens, kreditorer en dårligere mulighed for at få betalt deres krav.

De fleste sager om skyldnersvig drejer sig om mindre beløb, og selv med domme op til cirka DKK 1,5 mio. vil du normalt ikke skulle afsone i fængsel på grund af reglerne om fodlænke. I langt de fleste tilfælde opnås rent betingede straffe - altså så du ikke skal i fængsel overhovedet.

Et kendt eksempel på skyldnersvig er de såkaldte selskabstømmersager eller en sag for nylig om et større børsnoteret selskab, der gik konkurs. Her fik politiet anmeldelser med påstand om, at ledelsen – kort inden koncernen gik konkurs – på forskellig vis skulle have overført aktiver til flere nyoprettede selskaber.

Bagmandspolitiets synspunkt var, at bestyrelsen havde indgået bindende kontrakter med hinanden og hinandens selskaber, som begunstigede de tre ledelsesmedlemmer eller deres selskaber. Det skete ifølge beskyldningerne på et tidspunkt, hvor de tre personer var de eneste tilbageværende bestyrelsesmedlemmer, idet den øvrige bestyrelse og ledelse var fratrådt.

Et andet eksempel er en kendt finansmand, som som i 2012 af Østre Landsret blev fundet skyldig i skyldnersvig og straffet med fængsel i 1 år og 6 måneder. Dommen er et godt eksempel på, at hvis der ikke foreligger en række skærpende omstændigheder som gentagelser og overtrædelser af andre forbud, så er der gode muligheder for at få en lav straf, selv hvis du bliver dømt for meget omfattende skyldnersvig.

Tiltalen lød nemlig for det første på skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed ved, efter at været erklæret per­sonlig konkurs i marts 2010 og under afsoning af tidligere dom for økonomisk kriminalitet, at have foranlediget store summer udbetalt fra et anpartsselskab tilhørende konkursboet. For det andet lød tiltalen på overtrædelse af straffelovens § 131, stk. 1, ved i strid med en tidligere dom at have drevet virksomhed i tre anpartsselskaber, idet tiltalte udøvede ledelsesop­gaver, selvom han var frakendt retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i selskaber med begrænset ansvar.

Landsretten tillagde det ved strafudmålingen betydning, at der var tale om et betydeligt beløb, og at tiltalte foranledigede størstedelen af beløbet udbetalt fra et anpartsselskab tilhørende konkursboet imod udtrykkelig instruks fra kurator, mens tiltalte var strafafsoner. Tiltalte udnyttede ifølge landsretten, at han havde en afgørende indflydelse på driften af selskabet igennem det samarbejde, han havde etableret med direktøren, idet han misbrugte dennes loyalitet. Landsretten tillagde det endvidere betydning, at tiltalte to gange tidligere var idømt langvarige frihedsstraffe for omfattende økonomisk kriminalitet.

Dommen er derfor også som nævnt et eksempel på, at når der ikke foreligger nogen af ovennævnte skærpende omstændigheder, så vil straffen blive væsentligt lavere. Alt dette er vi opmærksomme på. Så ring til advokat Morten Bjerregaard Nielsen, hvis du er mistænkt for skyldnersvig og vil have det bedste forsvar.

 

”§ 283. For skyldnersvig straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

1) afhænder, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,

2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller rekonstruktionsbehandling er indledt, foretager handlinger, der går ud på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer fordringshaverne til gode,

3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.

Stk. 2. Er handlinger af den under nr. 3 angivne art foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe, hvis han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller rekonstruktionsbehandling var umiddelbart forestående, har bestemt skyldneren til at yde ham sådan begunstigelse.”