Mistænkt eller sigtet?
Vi kan alle være mistænkt for en forbrydelse. At være mistænkt at stadiet før at være sigtet.
Politiet må gerne foretage efterforskning uden at involvere den mistænkte, så længe efterforskningen ikke overtræder bestemte grænser.
Hvis politiet inden den mistænkte orienteres skal foretage tvangsindgreb, så skal retten involveres. Et tvangsindgreb kan for eksempel være en anmodning til banken om at udlevere dine eller et selskabs bankkonti.
På et tidspunkt beslutter politiet om der skal rejses en sigtelse.
Allerede fra du er sigtet har du ret til en forsvarsadvokat. Her kan du med fordel kontakte Bjerregaard Advokatfirma. Du har ret til at staten betaler honoraret til os i første omgang. Og du skal kun betale tilbage hvis du bliver dømt.
En sigtelse giver dig med andre ord nogle rettigheder. Navnlig bør du aldrig udtale dig til politiet uden at have talt med en forsvarsadvokat.
Det kan både være en fordel og en ulempe at tale med politiet.
Hvis vi sammen beslutter, at du skal udtale dig til politiet sker det i en såkaldt afhøring.
En sigtelse giver også mulighed for navneforbud. Det kan du få, hvis offentlig omtale af sigtelsen vil udsætte dig for unødig krænkelse. Det vil ofte være tilfældet. I så fald er der tale om et egentligt identitetsforbud. Hvis din forsvarsadvokat kommer igennem med et navneforbud, så må pressen heller ikke omgå navneforbuddet ved at give oplysninger, som kan bringe en læser på sporet af dig.
En sigtelse er ikke det samme som en tiltale.
Om en sigtelse skal ende med en påtaleopgivelse eller en tiltale afgøres af en jurist hos anklagemyndigheden efter at politiet er færdige med at efterforske sagen.
Hvis der rejses tiltale udarbejder anklagemyndigheden et anklageskrift, som sendes til retten og forkyndes for den da tiltalte. Dermed er sagen indledt fra retten.
Perioden fra man er sigtet til man er tiltalt kan være meget lang. Det er vi også opmærksomme på, for det er selvfølgelig ikke særlig sjovt at have en sigtelse hængende over hovedet.
Det følger af retsplejelovens § 718 b, at man som sigtet kan indbringe sagen for retten, når en sigtelse har stået på i 1 år og 6 måneder eller mere. Retten kan da forlænge fristen, men sker det ikke, så skal anklagemyndigheden inden 2 måneder træffe afgørelse om tiltale. Sker det ikke anses sagen for påtaleopgivet.
Det følger af retsplejelovens § 718 a, at afgørelse om tiltale eller påtaleopgørelse skal træffe inden rimelig tid. Er det ikke sket kræver det skriftlig underretning af sigtede om status og forventet afgørelse.
Ud over retten til en forsvarer, som i første omgang betales af det offentlige er der også andre rettigheder, som opstår, hvis du sigtes.
Du skal oplyses om, at du ikke har pligt til at udtale dig til politiet. Det står i retsplejelovens § 752. Hvis det ikke er sket, så kan det efter omstændighederne bruges til din fordel, hvis det ender med en tiltale / retssag i mod dig.
Din forsvarer har også ret til at se de beviser, som politiet påstår at have på dig. Politiet skal som udgangspunkt udlevere alt til din forsvarer, men må ikke udlevere det til dig. Men din forsvarer må som udgangspunkt vise dig alt. Derfor er det en fordel at kontakte Bjerregaard Advokatfirma, hvis du bliver sigtet.
Hvis du har en reststraf som følge af en betinget dom eller en prøveløsladelse, så skal politiet overholde fristen ved at sende retsmødebegæring eller anklageskrift til retten inden for fristen. Det står i Straffelovens § 61, stk. 2 sammenholdt med § 89.
Læs mere om, hvordan en straffesag forløber.