Medie strafferet og kildebeskyttelse

Forsvarsadvokat Morten Bjerregaard Nielsen har gennem flere år beskæftiget sig med de særlige spørgsmål, der knytter sig til strafferet og medier, herunder som en af forsvarerne i den såkaldte Se & Hør-sag.

I den forbindelse rådgiver vi også medievirksomheder om de særlige spørgsmål, blandt andet omkring kildebeskyttelse og særlig beskyttelse mod strafansvar, der kan opstå. Beskyttelsen følger af medieansvarslovens § 9, stk. 1. Den bestemmer, at strafansvar for indholdet af fx en avis normalt kun kan pålægges forfatteren, redaktøren og udgiveren.

Medieansvarslovens ordning indebærer således, at de almindelige regler om ansvar for medvirken efter straffelovens ikke finder anvendelse, når det drejer sig om strafansvar for indholdet af avisen eller bladet. Højesteret har dog slået fast, at hvis selve indhentningen af oplysningerne er sket på en ulovlig måde (fx ved tyveri eller hacking), så finder medieansvarslovens beskyttelse ikke anvendelse på selve indhentningen af oplysningerne.

I medie relaterede straffesager opstår der også ofte spørgsmål angående beslaglæggelser. Særlige hensyn til medievirksomhederne gør sig gældende, når politiet beslaglægger fysiske dokumenter og elektroniske arbejdsredskaber i form af computere, iPads, mobiltelefoner, harddiske og USB-stik mv. med henblik på efterforskning af påståede strafbare forhold. Typisk vil disse beslaglæggelse være i konflikt med kildebeskyttelsen. Højesteret har taget stilling til, hvordan disse hensyn skal afvejes, og din forsvarsadvokat eller rådgiveren for din medievirksomhed skal kende disse linjer.

Højesteret slår fast at afvejningen sker efter disse omstændigheder:

– Karakteren af de strafbare forhold

– Beslaglæggelsernes betydning for muligheden for opklaringen af disse forhold

– Den samfundsmæssige betydning af oplysningerne (I Se & Hør-sagen nåede retten frem til, at det ikke havde samfundsmæssig betydning at offentligheden fik kendskab til kendte personers privatliv og fastslog bl.a. derfor, at hensynet til kildebeskyttelse måtte vige for hensynet til opklaring af de strafbare forhold. Højesteret nåede derfor frem til, at beslaglæggelserne var i overensstemmelse med både retsplejeloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention).

Din advokat skal i en sag om beslaglæggelse skal også være opmærksom på om det beslaglagte materiale også kan indeholde kildebeskyttede oplysninger uden relevans for efterforskningen. I så fald skal det nemlig frasorteres på en betryggende måde, som sikrer, at hensynet til kildebeskyttelse ikke sættes over styr. Af hensyn til ytringsfriheden, herunder kildebeskyttelsen, skal det også overvejes, om indgrebet er nødvendigt og proportionalt for at opklare de lovovertrædelser, som politiet påstår.

Ring til din forsvarsadvokat Morten Bjerregaard på 50 51 91 31 hvis du ønsker at drøfte din sag relateret til spørgsmål om medieansvar.