Ønskes navneforbud?

Forsvarsadvokat Morten Bjerregaard Nielsen har mange års praktisk erfaring med behandling af de mange taktiske overvejelser, som opstår i forbindelse med en straffesag. Navneforbud er noget af det første, der skal tages stilling til.

Umiddelbart skulle man tro, at man altid lige så godt kunne bede om et navneforbud for en sikkerheds skyld. Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis. Ganske vist er det sådan at vi allerede, når du kun er sigtet (til forskel fra tiltalt), har mulighed for at komme med en begæring om såkaldt navneforbud.

Ifølge retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, kan retten i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af dit navn, stilling eller bopæl, og forbyde at din identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud). Kravet for at få et navneforbud mens sagen verserer er opfyldt, når offentlig gengivelse vil udsætte dig for unødvendig krænkelse.

Ifølge § 31, stk. 3, skal retten ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn bl.a. til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning. Men ulempen er at journalisterne får besked om alle sager, hvori der er nedlagt begæring om navneforbud. Dermed drager et navneforbud også journalisternes interesse mod sagen. Det kan være en fordel at satse på, at sagen “flyver under radaren”, og dermed slet ikke opdages af offentligheden. Det drøfter vi sammen.

Gode argumenter til støtte for navneforbud ud over den unødvendige krænkelse, vil ofte være problemer i forhold til arbejdsgiver, kunder og samarbejdspartnere, forstyrrelse af privatlivet samt at et navneforbud ofte ikke er til hinder for en dækkende omtale af sagen i pressen.