Kort fortalt så er anklagemyndighedens opgave at vurdere om der skal rejses en straffesag, og at føre de straffesager som rejses.

Anklagemyndigheden henhører under politiet, men adskilles på den måde, at politiet efterforsker forbrydelser, mens anklagemyndigheden overtager sagen når efterforskningen er afsluttet og overvejer, om der skal rejses en straffesag (overvejer det såkaldte tiltalespørgsmål / påtalespørgsmål).

Anklagemyndigheden kan bede politiet om at lave yderligere efterforskning inden de træffer beslutning om der skal rejses en straffesag (tiltale), eller om sagen skal sluttes (såkaldt påtaleopgivelse).

Det tager ofte lang tid.

Derfor er der indført en generel “tempomaksime” i retsplejelovens § 96. Den lydes sådan:

“Stk. 1. De offentlige anklageres opgave er i forbindelse med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. De offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.”

Justitstministeriet er den øverste myndighed i forhold til anklagemyndigheden.

§ 98, stk. 3 i retsplejeloven fortæller, at  Justitsministeren kan give de offentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning. Et pålæg herom skal være skriftligt og Folketingets formand skal som udgangspunkt skriftligt underrettes om pålægget.