Kursmanipulation – vigtigt at få sagen skåret til

Er du mistænkt eller sigtet for kursmanipulation er det vigtigt, at din forsvarsadvokat har stor forståelse for de formueretlige handlinger, som ligger bag. Ofte fører disse sager til at sagen droppes af Bagmandspolitiet før sagen kommer for retten, og det forsøger vi i første omgang, så du undgår en lang retssag.

Sager om kursmanipulation kræver indsigt, og at forsvarsadvokaten løbende beskæftiger sig med disse sager. Det gør advokat Morten Bjerregaard og advokat Camilla K. Puggaard.

I disse sager er der gode muligheder for at få sagen skåret til, så sagen ofte droppes af politiet eller SØIK. Dertil kommer at en lang række af de såkaldte banksager jo endte med frifindelser.

Påvirkning af kursen på værdipapirer

Ved kursmanipulation forstås handlinger, der er ”egnet til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der afviger væsentligt fra disses værdi i markedet”.

Dertil kommer, at gennemførelse af transaktioner og afgivelse af handelsordrer under omstændigheder, der kan give et misvisende billede af udbud af, efterspørgslen efter, eller kursen på værdipapiret, er skadelig for tilliden til, at prisdannelsen på markedet sker på en markedsbaseret og gennemskuelig måde.

Det er selvfølgelig, hvor kursen er resultat af en handel mellem uafhængige parter med modsatrettede interesser, det vil sige en handel, hvor sælger ønsker at opnå en højst mulig kurs, mens køber ønsker at købe billigst muligt.

Både ved likvide og illikvide papirer forstås ved “værdi i markedet” den børsnoterede kurs, men det er indlysende at spread kan være større ved illikvide papirer samtidig med, at der ligger reelle kommercielle grunde bag en handel eller et bud/udbud.

Ved spread forstås i denne sammenhæng forskellen mellem bud- og udbudskurser.

Kursmanipulation – et retsområde der løbende ændres

Sager om kursmanipulation er kendetegnet ved, at retsområdet løbende ændrer sig, og for nylig har Højesteret ændret landsrettens praksis om et handelspapir værdi i markedet.

Derfor skal din forsvarsadvokat i disse sager kunne redegøre for, at din sag måske er et tilfælde, hvor børskursen måtte fraviges, for eksempel fordi den ikke kan anses for et retvisende udtryk for værdipapirets værdi i markedet.

Noget sådant vil efter omstændighederne kunne være tilfældet, hvis der efter den senest noterede børskurs er indtrådt generelle ændringer i markedet, f.eks. renteændringer, eller hvis udstederen af værdipapiret i en selskabsmeddelelse eller på lignende måde har givet oplysninger, der har betydning for værdien af papiret.

Den kurs, som er angivet f.eks. i en salgsordre, men som ikke fører til en handel, viser derimod ikke i sig selv, at den senest noterede børskurs ikke kan anses for retvisende, men det kan den gøre med den korrekte argumentation.

Værdipapirhandelslovens bestemmelser om kursmanipulation, der gennemførte bl.a. EuropaParlamentets og Rådets direktiv om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug), er ophævet med virkning fra den 3. juli 2016.

Det skete ved lov nr. 632 af 8. juni 2016, og § 38, stk. 1, nr. 2 og 4.
Herved blev disse love erstattet af artikel 12, stk. 1, a) i) og ii) i markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014/EU af 16. april 2014).

Din forsvarsadvokat i en sag om kursmanipulation skal derfor have den fornødne kendskab til seneste retspraksis for at kunne argumentere din sag i forhold til vurderingen af, om en købsordrer afviger fra handelspapirets ”værdi i markedet”.

Baggrunden for reglerne er selvfølgelig, at det er af væsentlig betydning, at kursdannelsen på de handlede værdipapirer sker på grundlag af korrekte og pålidelige oplysninger.

Adfærd fra markedsdeltagernes side, der har til formål eller som resultat at påvirke kursdannelsen i en retning, som denne ellers ikke ville have taget under normale markedsforhold, kan derfor være strafbart.

Information om gennemførte transaktioner og afgivne handelsordrer udgør et vigtigt grundlag for prisdannelsen på værdipapirmarkederne.

Advokat Morten Bjerregaard Nielsen kan give dig det bedste forsvar, hvis du er tiltalt for kursmanipulation. Han har erfaring med at optrevle komplekse økonomiske modeller fra sine 3 år hos Kammeradvokaten. Derudover har Morten Bjerregaard Nielsen i 7 år været partner i en venture-virksomhed, og har derfor særlig indsigt i sager med økonomisk og formueretlige aspekter.

Insiderhandel har fællestræk med kursmanipulation

Sager om insiderhandel startes ofte, fordi Politiets eller SKATs folk ikke har den fornødne erhvervsretlige erfaring til at forstå de bagvedliggende legitime forretningsmæssige hensyn. Et af de meste kendte eksempler herpå er nok stadig den såkaldte ”Midtbank-sag”.

Sagerne om insiderhandel kan have fællestræk med sagerne om kursmanipulation, men der kan også være markante forskelle. I sager om insiderhandel påstår Politiet eller SKAT ofte, at den sigtede har opnået en fordel til sig selv ved at handle med aktier på et tidspunkt, hvor en kendsgerning, der kunne føre til en kursstigning endnu ikke var kendt af markedet.

Det gør sondringen mellem såkaldt uhæderlig intern viden og almindelig forretningsmæssig adfærd utrolig vigtig. Advokat Morten Bjerregaard Nielsen har arbejdet med selskabsret hos Danmarks største advokatfirma, Kromann Reumert, i 3 år og siden da 3 år hos statens advokatfirma Kammeradvokaten før stiftelsen af advokatfirmaet i 2007. Derfra har han den fornødne formueretlige viden til at føre disse sager.

Midbank-sagen blev netop afgjort på sondringen mellem såkaldt uhæderlig intern viden og almindelig forretningsmæssig adfærd. Sagen drejede sig om, hvorvidt Midtbank A/S og ledelsen i selskabet havde overtrådt reglerne om insiderhandel ved at tilbagekøbe egne aktier på et tidspunkt, hvor selskabet lå i forhandlinger om overtagelse med Svenska Handelsbanken.

Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse og frifandt de tiltalte i sagen. De tiltalte var blevet dømt i byretten. Højesteret lagde vægt på, at oplysningerne om de igangværende forhandlinger med Svenska Handelsbanken var intern viden, men at Midtbank A/S’s tilbagekøb af egne aktier var almindelig forretningsmæssig adfærd, og at der ikke var sket uhæderlig anvendelse af intern viden. Højesteret konkluderede derfor, at de tiltalte ikke havde overtrådt forbuddet mod insiderhandel.

Værdipapirhandelsloven

Værdipapirhandelsloven indeholder forbud mod insiderhandel og kursmanipulation. Derudover er der som udgangspunkt forbud mod at videregive intern viden. Reglerne om forbud mod insiderhandel har som overordnet formål at sikre et velfungerende marked, som investorerne har tillid til, og forhindre at visse investorer (insidere) opnår en fordel, som andre investorer ikke har mulighed for.

NASDAQ OMX Copenhagen A/S’ oplysningsforpligtelser betyder blandt andet, at selskaber skal udarbejde interne regler, som forhindrer, at endnu ikke offentliggjorte oplysninger om selskabet spredes. Derudover skal der udformes regler, der regulerer selskabets, ledelsens og medarbejdernes handel med værdipapirer.

Værdipapirhandelslovens forbud mod insiderhandel og videregivelse af intern viden omfatter enhver, der har intern viden. Derfor kan der meget let opstå misforståelser, og tiltaler og sigtelser, hvor der ikke er grundlag for straf.

Advokat Morten Bjerregaard Nielsen har erfaring med at føre sager om den såkaldte speciallovgivning – altså sager der ikke er strafbare efter straffeloven, men efter andre love. Så ring direkte til forsvarsadvokat Morten Bjerregaard Nielsen på 50 51 91 31, hvis du fortroligt vil drøfte din sag.

Sigtelser om ulovlige kick backs og provisioner

Advokat Morten Bjerregaard Nielsen kan give dig det bedste forsvar, hvis du er tiltalt for kursmanipulation. Er du mistænkt eller sigtet for at have modtaget ulovlige beløb er det vigtigt, at din forsvarsadvokat har stor forståelse for de formueretlige handlinger, som ligger bag.

Sigtelser for modtagelser af ulovlige provisioner opstår ofte i forbindelse med misforståelser for ansatte i store og mellemstore virksomheder og institutioner.

Beskyldningen går ofte på, at for eksempel en indkøber som ”betaling” for at købe varer et bestemt sted har modtaget et beløb for til gengæld at have købt varer til højere pris end parterne ville være nået frem til ved en sædvanlig forhandling. Det kan også være omvendt – altså at du beskyldes for at have solgt for billigt mod at have modtaget beløb eller private ydelser til gengæld. Beskyldningen er ofte kombineret med, at virksomhedens indtjening og konkurrencesituation derved er blevet forringet.

Det kan ofte være meget svært at føre bevis i disse sager, og derudover ved jeg som din forsvarsadvokat, at mange af disse situationer er misforståelser, der kan have reelle forretningsmæssige grunde. Derfor kan jeg give dig det bedste forsvar i sager om ulovlige kick backs, provisioner eller andre påstået ulovlige fordele.

Advokat Morten Bjerregaard Nielsen har i 7 år været medejer af en venturevirksomhed, og har derudover erfaring fra 3 år i Kammeradvokatens insolvensafdeling og skatteafdeling.