Databedrageri – straffelovens § 279 a

Databedrageri

Forsvarsadvokat Morten Bjerregaard og advokat Camilla K. Puggaard er to af landets mest erfarne advokater i sager om påstået databedrageri og hacking, for nylig for eksempel i sagen om floppi.org. Derudover har vi særlig ekspertise i denne type sager, og arbejder altid ud fra den formodning at du er uskyldig.

I sager om påstået databedrageri kom nogle nye regler i maj 2015, som gør at man meget sjældent kommer i fængsel i disse sager. Inklusiv sammenlagte sager har vi ført mere end 1.500 sager om påstået databedrageri de seneste 5 år, og ikke i ét eneste tilfælde hvor vores klient har været ustraffet, har det resulteret i fængsel. Ofte kan sagen også helt undgås, da disse sager ofte er misforståelse. Kontakt os dag og aften på 70 20 33 31.

Selv hvis du bliver dømt, så er det meget sjældent at man kommer til at afsone i fængsel i disse sager. Det skyldes nogle nye regler, som din forsvarsadvokat skal kende. Kort fortalt, går disse regler ud på, at sager om påstået databedrageri bør afgøres med en såkaldt betinget straf med vilkår om samfundtjeneste. Betinget straf betyder, straffen kun bliver aktuel, hvis det sker igen. Derudover kan en dom i disse sager ofte afsones hjemme med såkaldt fodlænke. Disse specialregler for bl.a. sager om databedrageri er forsvarsadvokat Morten Bjerregaard ekspert i.

De forskellige sagstyper

Databedrageri kan være alt fra en påstand om, at du har benyttet din ex-kærestes dankort til at købe varer på internettet til påstået organiseret kriminalitet. Sidstnævnte forsøger politiet, herunder Bagmandspolitiet, ofte at kalde forholdet af særlig grov beskaffenhed. Når Politiet sigter dig for databedrageri skyldes det ofte en misforståelse.

Som din forsvarsadvokat er Morten Bjerregaard Nielsen opmærksom på at forstå din sag til bunds. Han har ført så mange sager om påstået IT-kriminalitet, hacking og databedrageri, at han har de tekniske forudsætninger for at forstå din sag. Derudover har kontoret tilknyttet jurist Adam Helms, som er forhenværende IT-specialist og programmør i Wizkids.

Et øvrigt eksempel på en sag om databedrageri er en sag, hvor fire tiltalte var beskyldt for at oprette firmaer, som via aftaler med Nets fik leveret dankortterminaler. Terminalerne blev benyttet til at overføre store pengebeløb ved brug af dankort, der typisk var stjålne eller stillet til rådighed til formålet. Beløbene blev dernæst kort tid efter videreoverført til forskellige konti, hvorfra de blev hævet og i visse tilfælde anvendt til køb af guld.

Straffelovens § 279 a er sålydende:

For databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af sådan databehandling.