Bedrageri – straffelovens § 279

Sager om bedrageri er omfattet af nogle nye regler om udvidet adgang til samfundstjeneste og afsoning i hjemmet med fodlænke. Udgangspunktet er selvfølgelig, at du er uskyldig og skal frifindes. Men din forsvarsadvokat skal kende disse regler, så du selv ved bedrageri for flere millioner kroner har gode chancer for at komme hurtigt igennem sagen på en måde, hvor du ikke skal i fængsel. Så du kan komme tilbage til et liv uden problemer.

Forsvarsadvokat Morten Bjerregaard og Camilla K. Puggaard er to af landets mest erfarne advokater i at hjælpe personer, som er mistænkt, sigtet eller tiltalt for bedrageri. Ring til os både dag og aften på 70 20 33 31, hvis du fortroligt og uforbindende vil drøfte din sag. Ring også gerne om aftenen.

Bedrageri er sammen med dokumentfalsk den type af økonomisk kriminalitet, som der oftest rejses tiltale for. Morten Bjerregaard har ført et meget stort antal af disse sager, og har repræsenteret alt fra klienter, som var tiltalt for bedrageri for trecifrede millionbeløb, til studerende som politiet mente havde fremvist ugyldige togbilletter i håb om en gratis tur med toget. Sagerne spænder altså utrolig bredt, og omfanget pustes ofte op af myndighederne. Derfor er der i sager om påstået bedrageri ofte mulighed for en væsentlig tilskæring af sagen, så du enten bliver hurtigere frifundet, eller i hvert fald får en markant lavere straf end politiet i første omgang har lagt op til.

Et eksempel på en sagstype, hvor vi har forsvaret erhvervsfolk i sager om påstået bedrageri, er de sager politiet kalder leasingbedrageri. Her påstår politiet, at der sælges fiktive varer, eller tjenesteydelser, som finansieres i en bank eller i et leasingselskab på baggrund af en faktura. Banken eller leasingselskabet udbetaler herefter lånebeløbet, og leasingydelserne betales i første omgang. Hvis leasingydelserne herefter ophører skyldes det ikke nødvendigvis, at det fra starten var hensigten ikke at betale de samlede ydelser. Dette kan skyldes betalingsvanskeligheder, og det er ikke strafbart. Det skal din forsvarsadvokat være bekendt med, herunder de forskellige typer af leasingarrangementer som finansiel leasing og operationel leasing. Det er en forudsætning for at kunne argumentere korrekt i forhold til de loyale forretningsmæssige omstændigheder, som kan styrke din sag og føre til en frifindelse. Advokat Morten Bjerregaard har ført disse sager og kender argumentationen.

En sigtelse for bedrageri kan også ramme for eksempel en virksomhedsejer i kombination med anklager om IT-kriminalitet. Det kan for eksempel være, fordi det påstås, at direktøren har udbudt varer i fysiske annoncer og på internettet uden at have til hensigt at levere, selvom betaling blev modtaget. Vi har ført en del af disse sager.

Påstået kreditbedrageri

Forsvarsadvokat Morten Bjerregaard har også haft mange sager om påstået kreditbedrageri. Det er sager, hvor en virksomhed eller privatperson optager et lån – for eksempel et såkaldt Kvik-lån – og hvor politiet er af den opfattelse, at låntageren ikke havde til hensigt at betale. Disse sager kan ofte føre til frifindelse, fordi efterfølgende betalingsproblemer ikke er strafbare i sig selv.

Forsikringsbedrageri

På det private område opstår bedrageri sagerne ofte, fordi et forsikringsselskab foretager en politianmeldelse som konsekvens af, at de ikke tror på en anmeldt forsikringsbegivenhed. Dette kaldes forsikringsbedrageri. Det er myndighederne som bærer bevisbyrden, og der skal mere til at blive dømt for forsikringsbedrageri end til at forsikringsselskabet kan tilbageholde en udbetaling af forsikringssummen. Advokat Morten Bjerregaard har ført mange af disse sager, der ofte indeholder en argumentation omkring hvordan skaden er opstået og også kan aflede sager om påstået brandstiftelse.

Et andet eksempel på sager om bedrageri mod private, hvor advokat Morten Bjerregaard er forsvarsadvokat er sager, hvor private beskyldes for at have sat for eksempel Iphones, computere og andre tablets og telefoner til salg via nettet og modtaget betaling uden at have til hensigt at levere varen. Det kan opleves meget krænkende at blive beskyldt for selv at have påsat en brand eller arrangeret et tyveri. Et eksempel på dette var indehaveren af en restaurant i Vejle, hvor politiet påstod, at han havde påsat en brand på sin egen restaurant for at opnå udbetaling af en forsikringssum. En sag politiet senere måtte droppe.

Socialt bedrageri

Sager om bedrageri kendes også som sager om ”socialt bedrageri”. Det er sager, hvor Politiet påstår, at den mistænkte har modtaget sociale ydelser, selvom han samtidig havde et andet arbejde, som det offentlige ikke blev oplyst om. Vi har stor erfaring som forsvarsadvokat i sager om socialt bedrageri. Og selv hvis du bliver dømt har vi erfaring med at opnå, at du får lov til at afsone i eget hjem med fodlænke, eventuelt kombineret med samfundstjeneste. Så kommer du altså ikke i fængsel.

Formueforbrydelse

Overordnet set er bedrageri en såkaldt formueforbrydelse, som består i, at man ved at vildlede nogen får dem til at handle anderledes end de ellers ville, og dermed fremkalder et uberettiget økonomisk tab hos andre og hos sig selv en vinding. Den såkaldte vinding skal være sket forsætligt. Det vil sige, at en uagtsom vildledning ikke falder ind under straffelovens § 279.

Kendte sager har for eksempel været en berømt fodboldspiller, der blev beskyldt for at anvende en venindes kreditkort til spil på internettet, eller sagen hvor en kendt finansmand blev beskyldt for bedrageri for mere end 200 millioner kroner mod en fond. Andre eksempler kan være de påståede ”annoncehajer”, der kan dømmes for bedrageri. I en straffesag mod en påstået annoncehaj blev en administrerende direktør for eksempel anklaget for dette.

Straffelovens § 279 om bedrageri er sålydende:

For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.