Camilla K. Puggaard

Camilla K. Puggaard er forsvarsadvokat, og har gennem de sidste mange år ført sager ved domstole i hele landet.

Advokat Camilla K. Puggaard har bred erfaring med strafferet, og har i de senere år særligt fokuseret og specialiseret sig i følgende sagstyper:

  • Alle former for økonomisk kriminalitet – dokumentfalsk, bedrageri, moms- og skattesvindel, samt
  • Strafferet i forbindelse med ansættelsesforhold.

Camilla har erfaring med både store og mindre straffesager, og alle klienter får samme aktive forsvar med det mål at sikre det bedst mulige resultat, hvad enten det er en frifindelse eller en lav straf. Der sættes således en ære i, at alle får samme behandling uanset sagens størrelse og omfang. Derfor kan du  trygt overlade din sag til Camilla.

Før advokat Camilla K. Puggaard blev en del af forsvarsadvokatteamet hos Bjerregaard Advokatfirma var Camilla ansat i 5 år i brancheorganisationen HORESTA. Det har givet Camilla stort indblik i og erfaring med ansættelses- og arbejdsret, brancherelateret erhvervsjura, samt indgående kendskab til store såvel som små virksomheders arbejdsmetoder. Dermed har Camilla særligt gode forudsætninger for at behandle sager om økonomisk kriminalitet, herunder sager som udspringer af erhvervs- og ansættelsesforhold.

Foruden straffesager beskæftiger Camilla K. Puggaard sig med sager inden for det insolvensretlige område, med særligt fokus på konkurskarantænesager. Camillas erfaringer med erhvervsretlige forhold og ansættelsesret gør Camilla til det oplagte valg, hvis du har brug for en advokat til at varetage dine interesser i en konkurskarantænesag. Du kan være sikker på, at Camilla yder sit bedste for at du undgår konkurskarantæne.

I sin tid hos HORESTA har Camilla endvidere bistået virksomheder i sager om overtrædelse af særlovgivningen. Det drejer sig om sager om medarbejdere, som har arbejdet uden gyldig arbejds- og opholdstilladelse i henhold til udlændingeloven, samt sager om  overtrædelse af fødevarelovgivningens mange regler om markedsføring og anprisninger. Du kan som virksomhed henvende dig til Camilla for at få bistand i sager af denne karakter.

Før ansættelsen hos HORESTA arbejdede Camilla Kejlskov Puggaard også i et advokatfirma, hvor hun beskæftigede sig med erhvervsretlige forhold.

Beskikket som advokat i 2010.

Mobil 22 11 15 94ckp@badv.dk