Advokat-undersøgelser

Advokatundersøgelser for virksomheder

Advokat Morten Bjerregaard Nielsen har omfattende erfaring med at foretage advokatundersøgelser for større virksomheder.

For nylig har vi for eksempel afdækket nogle medarbejderes svindel i en større børsnoteret virksomhed, og sammen med ledelsen sørget for at rydde op i disse ugerninger. Disse sager er ekstremt følsomme, og foregår naturligvis meget diskrete.

Altid høj diskretion

Selvom mange af vores almindelige straffesager har mediernes bevågenhed, så ved vi godt, at dette ikke skal være tilfældet, når vi laver advokatundersøgelser for virksomheder.

I den forbindelse kan det i øvrigt nævnes, at når vi udtaler os til medierne sker det altid efter ønske og samråd med vores klient. I de almindelige straffesager er det nemlig af og til en fordel for at skabe balance til det karaktermord, som ofte skabes  i pressen, hvis kun den ene part (i vores sager typisk anklagemyndigheden) udtaler sig. Det hensyn var for eksempel årsagen til, at Morten Bjerregaard Nielsen efter samråd med klienten udtalte sig i den såkaldte Facebook-sag, som du også kan læse mere om her på siden.

Vend ikke det blinde øje til i sager om advokatundersøgelser

Hvis du som direktør eller bestyrelsesmedlem har fået en urolighed for, om der er foregået svindel eller besvigelser i jeres virksomhed kan det være hensigtsmæssigt at få det afdækket. Dels for at undgå tab fremadrettet, men også for at du ikke får et ansvar selv for at vende det blinde øje til.

I disse sager gennemgår vi de nødvendige dokumenter og konkluderer, om der er begrundet mistanke om, at andre medlemmer af ledelsen, eller en medarbejder, har begået ansvarspådragende og/eller strafbare handlinger. Vi drøfter også, om det er relevant at spørge nogle af medarbejderne om hvad de har iagttaget eller udført.

Vi anbefaler fremgangsmåden, og hvis det vurderes hensigtsmæssig at foretage en politianmeldelse har vi erfaring med, hvordan det gøres på en måde, så det skader virksomheden mindst muligt. Vi vurderer også i hvilket omfang, der foreligger et økonomisk erstatningsansvar og anbefaler, hvordan virksomheden skal forholde sig.

Informationshæleri

Ofte angår disse sager om økonomisk svindel, men vi har også erfaring med at bistå virksomheder, når ledelsen er i tvivl om en eller flere medarbejdere på anden vis har forbrudt sig mod lovgivningen.

Et eksempel kan være straffelovens § 263, stk. 2 om såkaldt informationshæleri. Den lyder:

“Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem.”

En aktuel sag om dette er sagen, hvor den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen – efter nogles opfattelse – i en fiktionsroman indikerer, at Se og Hør i mindst fire år skulle have betalt en IT-specialist fra NETS for at overvåge kendte danskeres kreditkortinformationer.

Det skal understreges, at ugebladets tre chefredaktører fra 2008 og frem til i dag afviser påstanden.

Mistanken er opstået i kølvandet på en bog af den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen, »Livet, det forbandede«, der udkom tirsdag den 29. maj  på forlaget Bogkompagniet. Der er tale om en roman, som beskriver dagligdagen på ugebladet »Set og Hørt«. Selvom bogen hævdes at være fiktion, fremstod ejeren af forlaget på TV og påstod, at oplysningerne i bogen i vidt omfang kan dokumenteres som fakta.

Bestemmelsen om informationshæleri gælder såvel for den indtrængen, der begås af udenforstående (ofte kaldet “hacking”), af ansatte (f.eks. via et lokalnet), samarbejdspartnere (f.eks. i forbindelse med vedligeholdelse eller fejlretning) eller af virksomhedens ledelse (i form af ulovlig overvågning mv.).

Hvis du som ejer, bestyrelsesmedlem eller ledelse i en virksomhed har frygt for, at sådanne forhold kan være begået i din virksomhed, så er det en god idé at få det kortlagt på en diskret måde.

For straffen kan være op til 6 års fængsel, hvis gerninger er begået med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændigheder. Det er for eksempel, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.

Disse sager holdes – som alle andre sager – strengt fortroligt, og du skal derfor ikke frygte, at en undersøgelse af forholdene skader din virksomhed. Tvært imod giver den det fornødne grundlag for de næste beslutninger.

Ring direkte til advokat Morten Bjerregaard Nielsen for en uforpligtende og fortrolig drøftelse på 50 51 91 31

Sådan gennemføres en advokatundersøgelse

Når vi gennemfører advokatundersøgelser, så følger vi som udgangspunkt vejledningen for advokatundersøgelser udarbejdet af danske advokaters arbejdsgruppe for advokatundersøgelser. Mange undersøgelser er dog så små og konkrete, at det fører til unødige omkostninger at følge vejledningen slavisk. Det drøfter vi naturligvis i hvert enkelte tilfælde.

Vejledningen udtaler om advokatundersøgelser blandt andet:

 ”1 Indledning

Der er mange gode grunde til at bruge advokatundersøgelser, når et bestemt sagsforløb skal belyses med henblik på en vurdering af, om der er forhold, der giver anledning til ansættelses-retlige konsekvenser eller at pålægge af ansvar for bestemte handlinger.

Det er en kernekompetence for advokater at undersøge og foretage en retlig vurdering af et givet sagsforhold, og advokatundersøgelsen giver en mulighed for at få gennemført en effektiv og ressourcebesparende undersøgelse af høj kvalitet.

2. Hvad er advokatundersøgelser – og historik

Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere regler om advokatundersøgelser. De første advokatundersøgelser blev gennemført i starten af 1990’erne som et alternativ til de dengang meget omdiskuterede og ofte langvarige dommerundersøgelser.

Begrebet advokatundersøgelser har været anvendt og anvendes fortsat i praksis om en række forskellige former for undersøgelser. Det kan være omfattende advokat-undersøgelser, der anvendes som alternativ til nedsættelsen af en undersøgelseskommission. Men det kan også være en advokats undersøgelse af faktiske forhold, f.eks. i den virksomhed, som advokaten er rådgiver for, eller en undersøgelse af de faktiske og retlige forhold hos en offentlig myndighed eller en privat virksomhed, herunder mere politisk betonede undersøgelser.

Advokatundersøgelser dækker således over undersøgelser som led i det almindelige advokat-arbejde til uvildige undersøgelser og til egentlige granskninger. Alle undersøgelser kendetegnes ved, at der gennemføres en indsamling, systematisering og analyse af et ofte meget betydeligt faktum med tilhørende vurdering af komplekse problemstillinger og disses eventuelle retlige følger for de berørte.

2.1. Fordele ved at bruge advokatundersøgelser

Advokatundersøgelser kan som undersøgelsesform have følgende fordele:

  • Advokatundersøgelsen indeholder alene en vurdering, og er ikke en afgørelse. Den vil derved have en mindre præjudicerende effekt.
  • Advokaten har kompetencerne til på et højt kvalificeret niveau at samle et faktum (fact-finding), beskrive, systematisere og analysere dette og dermed afdække et sagsforløb.
  • Undersøgelsen kan i modsætning til visse andre undersøgelsesformer gennemføres hurtigt og effektivt og dermed være ressource- og procesbesparende.
  • Advokaten kan relativt hurtigt give en vurdering af, om der er grundlag for at indlede ret-lige skridt (med de forbehold, som der konkret vil kunne være behov for at tage). Grund-laget vil være det samme, uanset om en advokatundersøgelse vedrører offentlige myndigheder eller private virksomheder.
  • Indhentningen af oplysninger og informationsudvekslingen foregår som udgangspunkt på skriftligt grundlag. Der kan eventuelt suppleres med møder. I så fald sikres det, at de foregår i betryggende rammer og ikke unødigt belaster de berørte.
  • Undersøgelsesformen sikrer, at afklaringen af, om der er kritisable forhold, foregår i et lukket forum. Dette øger muligheden for at slutte en sag, uden at denne belaster de berørte unødigt.
  • Fleksibilitet i form, indhold og kommissorium henset til, at det ikke er lovbundet. Der foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af omfanget af undersøgelser mv., herunder hvad og hvem der skal inddrages.

2.2 Vejledningens terminologi

Der var i arbejdsgruppen enighed om, at der bør søges tilvejebragt en større grad af klarhed over advokatundersøgelser og anvendelsen af undersøgelserne i praksis. I det lys bør begrebet ”advokatundersøgelser” søges nærmere defineret. Advokatundersøgelser og dermed til en vis grad også de involverede advokater og branchen rammes af en ikke ubetydelig kritik, som i et vist omfang er resultatet af, at begrebet ”advokatundersøgelser” anvendes i flæng, og at vi i branchen ikke har været tilstrækkeligt gode til at forklare om fordelene ved denne undersøgelsesform.

Med henblik på at differentiere undersøgelsesformerne har arbejdsgruppen opstillet følgende betegnelser, som anvendes i vejledningen.

2.2.1 Den almindelige advokatundersøgelse

Formålet med en advokatundersøgelse er at sikre rekvirenten en hurtig og effektiv undersøgel-se af et givent hændelsesforløb og – om ønsket – tillige en vurdering af, om der er grundlag for at indlede retlige skridt mod nogen af de involverede.

For sådanne, almindelige advokatundersøgelser vil der ikke være særlige krav til undersøge-rens habilitet udover det, der til enhver tid følger af de advokatetiske regler. Således vil advokaten kunne undersøge en virksomhed, som den pågældende i øvrigt er rådgiver for, kunne fore-tage undersøgelsen uden kontradiktion og ligeledes foretage en fortrolig undersøgelse for rekvirenten. Advokaten vil også på vegne af hvervgiver kunne føre en eventuel efterfølgende retssag mod de berørte personer.

2.2.2 Uvildige advokatundersøgelser

Formålet med en uvildig advokatundersøgelse er at få foretaget en uvildig og objektiv undersøgelse og vurdering af, om der i en konkret sag er grundlag for at indlede retlige skridt.

Kriterierne for, hvornår der er tale om en uvildig advokatundersøgelse er:

1. Sikring af advokatens uafhængighed før, under og efter undersøgelsen. Rekvirenten må derfor ikke have et fast klientforhold til advokaten eller en anden advokat fra samme advokatvirksomhed, jf. nærmere de advokatetiske regler. Advokaten og advokater fra samme advokatvirksomhed må heller ikke påtage sig advokatopgaver for rekvirenten, mens opgaven pågår, og må ikke efterfølgende beskæftige sig med sager, som undersøgelsen lægger op til.

2. Der bør være et skriftligt kommissorium for undersøgelsen. Kommissoriet bør angive undersøgerens mandat, de nødvendige rammer, eventuelle tidsrammer mv.

3. Sikring af, at advokaten som undersøger får adgang til alt skriftligt materiale, som er re-levant for undersøgelsen, f.eks. e-mail korrespondance.

4. De berørte skal have lejlighed til kontradiktion i forhold til de faktuelle oplysninger og ef-ter omstændighederne tillige i forhold til spørgsmål af retlig karakter, inden undersøgel-sen afsluttes.

5. I det omfang undersøgelsesrapporten tænkes offentliggjort, bør kommissoriet offentlig-gøres senest samtidig med offentliggørelsen af undersøgelsens konklusioner og anbefalinger.

6. Undersøgelsens konklusioner gøres tilgængelig for de berørte senest samtidig med en eventuel offentliggørelse.

7. Undersøgelsen bør konkludere med vurderinger og eventuelle anbefalinger, men ikke fremstå som en afgørelse.

2.2.3. Granskninger

Der findes en tredje kategori af undersøgelser – granskninger – der også udføres af advokater, men hvor rammerne for undersøgelsen er hjemlet ved lov. Et eksempel herpå er § 59, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde. Efter denne bestemmelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beslutte, at der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold vedrørende en erhvervs-drivende fond.

Da denne undersøgelsesform til en vis grad er lovreguleret og begrænser sig til et veldefineret område, vil granskningsinstituttet ikke blive behandlet yderligere i vejledningen. 6

Del 2 – Principper for gennemførelse af en advokatundersøgelse

1. Formål med advokatundersøgelsen

Det karakteristiske ved advokatundersøgelser er, at advokaten anmodes om at indsamle, gennemgå, systematisere og analysere et ofte omfattende materiale med henblik på en – ofte kompleks – vurdering af, hvorvidt analysen af materialet bør medføre retlige følger for de berørte.

Advokatundersøgelser spænder fra almindelige undersøgelser for klienten, som ikke har og ikke skal have mediernes bevågenhed, til egentlige granskningsopgaver. Formålet og brugen af advokatundersøgelsen vil naturligvis være afgørende for, om det vælges at få foretaget en advokatundersøgelse, en uvildig advokatundersøgelse eller en egentlig granskning.

2. Kommissorium

Advokaten må sikre sig, at kommissoriet er så præcist og klart formuleret, at der ikke er tvivl om, hvad der skal undersøges, og hvordan opgaven skal afgrænses. Af og til vil en nærmere drøftelse med opdragsgiver om opgavens indhold og tolkning være nødvendig, men udgangs-punktet er, at undersøgeren kun afdækker forhold inden for kommissoriet.

Der bør være et skriftligt kommissorium for undersøgelsen. I kommissoriet bør der tages ekspli-cit stilling til, om undersøgelsen kan og skal gennemføres udelukkende på skriftligt grundlag. Endvidere bør det fremgå, at advokaten skal have adgang til alt skriftligt materiale.

3 Valg af advokat, uafhængighed og habilitet

3.1 Kompetencer

Advokatundersøgelser er en særlig undersøgelsesform, som stiller krav til tillid mellem parterne og store krav til advokatens faglighed. Det er derfor af afgørende betydning, at der ikke kan stilles spørgsmål ved kvalifikationerne hos den eller de advokater mv., som gennemfører undersøgelsen eller om advokaten har den fornødne tid til at udføre opgaven. Det kræver derfor, at advokaten kritisk bedømmer sine egne evner og tid, inden opgaven accepteres.

3.2 Uafhængighed

Selv om en virksomheds faste advokat er uafhængig rådgiver og skal efterleve de faglige og etiske krav, der stilles til advokater, så er advokaten klientens rådgiver. Opgaven er derfor – uafhængigt af andre interesser – at varetage klientens interesser bedst muligt.

Advokaten kender sin klients synspunkter bedre end en involveret tredjemands synspunkter og vil derfor naturligt tillægge de synspunkter, der vejer til fordel for klienten mere vægt. Det er derfor vigtigt at fastholde, at en redegørelse, der er bestilt og betalt af klienten, ikke kan karakteriseres som en uafhængig og objektiv vurdering af et nærmere angivet emne, men ”blot” må karakteriseres som en almindelig advokatundersøgelse.

Er der tale om en gængs advokatundersøgelse, kan advokaten og de øvrige advokater i dennes advokatvirksomhed uden problemer påtage sig andre opgaver for klienten, både før, efter og under en juridisk undersøgelse. Bliver advokaten således af sin klient bedt om at klarlægge et faktum med henblik på eventuelt at rejse en sag, kan advokaten som udgangspunkt også sene-re føre sagen.

For at styrke uafhængigheden sker det ofte, at en virksomhed bestiller en undersøgelse hos en advokat, som ikke fast benyttes af virksomheden. Selv om der her er større afstand mellem advokat og rekvirent, er det fortsat rekvirenten, der definerer opgaven og beslutter, om advokaten skal føre en eventuel efterfølgende retssag.

I de tilfælde, hvor det vælges at få foretaget en uvildig advokatundersøgelse, er der strengere krav til advokatens uafhængighed. Dette nødvendiggør, at advokaten eller andre advokater fra samme advokatvirksomhed ikke må have et fast klientforhold til rekvirenten, da tilliden til undersøgelsen ellers kan lide skade. Uafhængighedskravet betyder tillige, at den advokat, der gennemfører den uvildige advokatundersøgelse og andre advokater fra samme virksomhed, afskæres fra at beskæftige sig med eventuelle sager, som undersøgelsen efterfølgende måtte give anledning til.

3.3 Bistand

Advokaten bør altid overveje om der er behov for at engagere ekstern bistand i forhold til særlige emner, f.eks. af økonomisk eller teknisk karakter, som omfattes af kommissoriet.

Behovet for ekstern bistand bør drøftes med opdragsgiver ved opdragets start, eller så snart som muligt efter at behovet er klarlagt, så opdragsgiver kan godkende de ekstra omkostninger, dette kan medføre. Godkender opdragsgiver ikke de ekstra omkostninger, må advokaten vurdere om det er muligt at gennemføre undersøgelsen og i givet fald, om det skal nævnes i rapporten, at der ikke er anvendt ekstern bistand til belysning af bestemte forhold…

3.4 Udtræden før opgavens afslutning

En undersøger kan altid trække sig fra opgaven, hvis der foreligger en saglig grund. Det klare udgangspunkt er dog, at advokaten har påtaget sig et hverv, som skal fuldføres i henhold til aftalen med opdragsgiver. Retten til at udtræde må bero på en konkret vurdering af opdragsaft-alen og under hensyn til opgavens udvikling, samarbejdsforholdene med opdragsgiver, ændring af undersøgelsens struktur eller kompleksitet, eventuel manglende betaling mv.

I henhold til de advokatetiske regler pkt. 11 skal advokaten dog være opmærksom på, at advokaten ikke må ophøre med at udføre en sag på en sådan måde og under sådanne omstændig-heder, at klienten hindres i rettidigt og uden skadevirkning at søge anden juridisk bistand.

4. Inden arbejdet påbegyndes

4.1. Retningslinjer for udførelsen

Det er advokaten, som inden for kommissoriets rammer afgør, hvordan undersøgelsen skal gennemføres. Det er tilrådeligt på et tidligt tidspunkt at have overvejet og taget stilling til op-dragsgiverens og dennes ansattes medvirken i undersøgelsen. Der skal også tages stilling til, hvilke oplysninger der skal indhentes, behovet for ekstern bistand, hvordan beviserne sikres, håndtering af elektronisk lagret information og persondataloven, samt hvordan den endelige undersøgelsesrapport bør udformes.

Det vil ofte være en god idé at aftale med opdragsgiver, hvem der er kontaktpersonen i selskabet, og hvordan processen nærmere skal tilrettelægges.

4.2 Tidsplan

Der bør ved undersøgelsens start laves en realistisk tidsplan for, hvornår undersøgelsen kan afsluttes. Der bør afsættes tilstrækkelig tid til, at undersøgelsen kan gennemføres på en forsvar-lig måde, herunder at alle berørtes interesser er varetaget. Et for stærkt tidspres vil kunne føre til uheldige resultater derved, at undersøgelsen ikke bliver grundig nok, eller at man ikke i tilstrækkelig grad varetager de grundlæggende rettigheder for de berørte. I værste fald kan tids-pres medføre en mangelfuld undersøgelse og urigtige konklusioner. Af og til vil det vise sig, at undersøgelsen har et større omfang end først antaget med den konsekvens, at den forventede afslutning må udsættes.

Advokaten bør så hurtigt som muligt underrette opdragsgiver, såfremt den forventede tidsram-me ikke kan overholdes, og det bliver nødvendigt med en forlængelse. Hvis en forlængelse ikke gives, bør advokaten afslutte undersøgelsen og tage de nødvendige forbehold. Forbeholdene bør fremgå af den endelige undersøgelsesrapport.

Hvis der er tale om en meget omfattende undersøgelse, kan det være hensigtsmæssigt at fast-sætte milepæle for, hvornår bestemte opgaver skal være gennemført, eventuelt med tidspunk-ter for, hvornår del-rapportering kan afgives.

4.3 Aftale om honorar

Honorarfastsættelsen bør afklares, inden arbejdet påbegyndes. Honoraret kan enten aftales som en fast pris eller på baggrund af en aftalt timepris, som står i rimeligt forhold til det udførte arbejde.

Omfanget af en advokatundersøgelse kan være svær at fastslå på forhånd. Dette tilsiger, at en advokatundersøgelse normalt honoreres efter medgået tid og en nærmere fastsat timepris. Opdragsgiver kan ønske, at der sker en løbende rapportering om de afholdte omkostninger.

Hvis advokaten har givet et overslag på det samlede honorar, skal advokaten i henhold til de advokatetiske regler pkt. 14 så tidligt som muligt give opdragsgiver besked, hvis overslaget ikke holder.

5. Gennemførelse af undersøgelsen

5.1. Oplysning af sagen

Det er kommissoriet, der fastlægger rammerne for de forhold, som skal undersøges. Udgangs-punktet er, at advokatundersøgelser, både uvildige og almindelige, gennemføres på et skriftligt grundlag. Det skriftlige materiale kan indbefatte alt fra referater, protokoller, fakturaer, breve til e-mails mv.

I de tilfælde, hvor advokaten finder, at undersøgelsen ikke kan gennemføres på det skriftlige grundlag alene, men nødvendiggør fremskaffelse af yderligere faktuelle oplysninger, kan der være mulighed for at korrespondere med relevante personer i f.eks. virksomheden eller at af-holde samtaler med de eller nogle af de berørte.

Denne form for fact-finding rejser flere retssikkerhedsmæssige spørgsmål i forhold til berørte personer, over for hvem der kan rejses spørgsmål om ansvar.

Inden afholdelse af sådanne møder bør advokaten derfor skitsere rammen for mødets afholdelse. Advokaten bør forinden have overvejet behovet for at sende relevant materiale i kopi til den eller de personer, der skal deltage i samtalen, og eventuelt også tilkendegive sin foreløbige opfattelse af situationen. De berørte har dermed bedre mulighed for at kommentere og måske korrigere den tilkendegivne, foreløbige opfattelse. I indkaldelsen til et sådant møde bør det tillige understreges, dels at den pågældende har ret til ikke at udtale sig, dels at den pågældende har ret til at medbringe en besidder, og eventuelt hvad bisidderens rolle er.

Advokaten kommer hurtigst og mest effektivt frem til sagens kerne ved at holde ”ligeværdige” samtaler. Advokaten bør derfor ved mødets start gøre de berørte bekendt med, at de hverken har pligt til at deltage i mødet eller til at udtale sig, og at eventuelle udtalelser i givet fald vil kun-ne bruges mod dem. Der bør i relevant omfang henvises til retssikkerhedslovens § 10 eller de principper, der ligger bag, om forbuddet mod selvinkriminering eller på anden vis tydeligt tilkendegives, hvilken rolle undersøgerne har, og hvilke konsekvenser udtalelser kan have.

Sikring af forklaringerne kan ske ved at udarbejde skriftlige referater eller ved at optage samtalerne på bånd.

5.2. Elektronisk lagret information

Som led i en enhver advokatundersøgelse bør advokaten have særskilt opmærksomhed rettet på og forholde sig til spørgsmål i forhold til persondataloven og anden lovgivning af betydning for tavshedspligt.

Som bilag til vejledningen er der en kort notits om visse spørgsmål med hensyn til persondata-ret i forhold til advokatundersøgelser.

5.3 Opdragsgivers adgang til det underliggende bevismateriale

Opdragsgiver bør som udgangspunkt ikke få adgang til referater af de mundtlige forklaringer, som er afgivet i forbindelse med oplysning af sagen, ligesom advokatens notater i sagen er opdragsgiveren uvedkommende. Er det forudsat af opdragsgiver, at denne skal have adgang til forklaringerne, bør dette aftales ved undersøgelsens start, og de, der forklarer sig, bør gøres opmærksomme herpå. Skriftligt materiale som undersøgerne har modtaget, og som undersøgelsesrapporten er bygget på, må som udgangspunkt udleveres til opdragsgiver.

6. De berørtes rettigheder

6.1 Definition af de berørte

Berørte er, de personer, der får deres forhold undersøgt i advokatundersøgelsen. Hvem der i de konkrete tilfælde er berørte eller ej, må afgøres på baggrund af en konkret vurdering, hvor der blandt andet må tages hensyn til, hvad temaet for undersøgelsen er, og hvilke udfald eller kon-sekvenser, undersøgelsen kan få.

Personer, hvis rettigheder kan blive berørt, omfattes af begrebet. Begrebet vil herunder også omfatte personer, hvis forhold kan resultere i negativ omtale. Personer som udelukkende afleverer bevismateriale eller afgiver forklaring er omfattet af begrebet.

6.2 Brug af bisidder

De berørte har på alle stadier af undersøgelsen ret til at lade sig bistå af en besidder, f.eks. en advokat, en fagforeningsrepræsentant eller tillidsmand.

Bl.a. for at iagttage de grundlæggende retssikkerhedsgarantier bør undersøgeren over for op-dragsgiver gøre opmærksom på, at retten til bistand kan være en grundlæggende forudsætning for, at de berørte vil afgive forklaring.

6.3 Ret til gennemsyn og udtalelse af de faktuelle forhold (kontradiktion)

Ved de uvildige advokatundersøgelser bør advokaten for at overholde kravet om kontradiktion sende sit udkast til et referat til de berørte personer med en rimelig frist til bemærkninger. Advokaten bør også give de berørte adgang til kommentarer og kritik både under selve mødet og efterfølgende. Omfanget og indholdet af det, som forelægges de berørte, må være tilstrækkeligt til at vedkommende forsvarligt kan varetage sine interesser og må fastlægges på baggrund af omfanget af sagen. Fristen for at afgive udtalelse må være så rummelig, at vedkommende har en reel mulighed for at varetage sine interesser. De berørtes bemærkninger kan herefter enten angives direkte i referatet med ændringerne fremhævet eller ved at vedhæfte de indkomne be-mærkninger til det oprindelige referat.

Også ved de andre typer af advokatundersøgelser bør de berørte have mulighed for at kommentere de udarbejdede referater.

6.4. Tilstedeværelse ved andres forklaringer

Undersøgerne kan helt undtagelsesvis give en berørt adgang til at være til stede ved andre personers afgivelse af forklaringer. Der må i disse tilfælde foretages en konkret interesseafvej-ning mellem den berørtes behov for at være til stede og undersøgerens interesse i at få en ”fri” forklaring. Gives den berørte adgang til at være til stede, bør det afklares på forhånd, om dette tillige indebærer en ret til at stille spørgsmål.

6.5 Forudgående orientering om rapportens konklusioner til de berørte

Det bør før afgivelse af undersøgelsesrapporten vurderes, om de berørte skal orienteres om udfaldet af undersøgelsen for deres vedkommende. Dette kan med fordel vurderes allerede ved opgavens start.

Medmindre der foreligger særlige forhold, der taler imod, bør de berørte gives en orientering om udfaldet for deres del, inden den endelige rapport afgives. Jo stærkere kritik, der rejses over for et givent forhold, jo større grund er der til at give en forhåndsorientering. Særligt i de tilfælde, hvor advokatundersøgelsen skal offentliggøres, bør de berørte orienteres forinden dette sker. 11

7. Tavshedspligt

Advokater er underlagt tavshedspligt med hensyn til, hvad der fremkommer under undersøgel-sen. Denne pligt gælder uden tidsbegrænsning. Tavshedspligten gælder ikke over for opdrags-giver, som er advokatens klient, dog med undtagelse af de under afsnit 5.3 nævnte forbehold.

8. Undersøgelsesrapporten og afslutning af opgaven

8.1 Udfærdigelse af advokatundersøgelsesrapporten

En advokatundersøgelsesrapport skal indeholde en beskrivelse af det sagsforløb, som den pågældende er blevet bedt om at udrede, samt den vurdering af sagsforholdet, som opgaven tilsiger. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis den endelige rapport redegør for kommissoriet, herunder de forbehold og præciseringer, som undersøgelsen måtte give anledning til.

Kravet til og omfanget af begrundelser for konklusionerne i rapporten bør afklares med op-dragsgiver ved undersøgelsens start. Gode begrundelser vil alt andet lige øge tilliden til konklusionerne i rapporten og vil også medføre, at en eventuel kritisk vurdering bedre kan accepteres, eller at en berørt bedre kan forlige sig med kritikken. Detaljeringsgraden bør dog vejes op imod hensynet til unødvendig eksponering af enkeltindivider.

8.2 Afrapporteringen

En advokatundersøgelse afsluttes normalt ved aflevering af undersøgelsesrapporten. I rapporten bør undersøgeren normalt tage et forbehold om, hvorvidt alle dokumenter har været til rådighed, om advokaten har modtaget alle relevante oplysninger, og om hvem der har haft lejlighed til at udtale sig.

I vejledningens bilag 2 vedlægges en tjekliste, som kan bruges som inspiration for, hvad der er en god ide at få med. Eksemplet er selvsagt på ingen måde normerende.

8.3. Offentliggørelse

Det er opdragsgivers opgave at afgøre, om den endelige rapport skal offentliggøres. Det kan være hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om en eventuel offentliggørelse af rapporten behandles i kommissoriet. Hvis dette ikke er tilfældet, bør advokaten alligevel forholde sig til hertil: Skal hele undersøgelsen offentliggøres og i hvilken grad bør denne anonymiseres? Skal alene konklusionerne offentliggøres? Kan disse stå alene? Skal der udarbejdes en pressemeddelelse, som advokaten eventuelt skal godkende det juridiske indhold af etc.?

Disse spørgsmål bør advokaten drøfte dette med opdragsgiver og give denne en vurdering af, om hele eller dele af rapporten kan og bør offentliggøres. Advokaten må herunder vurdere, om offentliggørelse af dele af rapporten kan være i strid med lovgivningen, navnlig persondatalo-ven, offentlighedsloven og forvaltningsloven. Netop fordi offentlighedens interesse for advokat-undersøgelser kan være stor og advokatundersøgelser kan fremstå som “domme” i offentlighe-dens øjne, kan der være særlig anledning til at få præciseret, at undersøgelsens konklusioner er undersøgeres egne vurderinger og eventuelle anbefalinger vedrørende eventuelle yderligere tiltag, herunder sagsanlæg.

Det bør ved samme lejlighed drøftes og besluttes, om advokaten må eller skal udtale sig. Advokaten kan naturligvis konkret aftale med hvervgiveren, at advokaten tillige varetager en mere udadvendt opgave i forhold til offentligheden og pressen, men det bør nok være undtagelsen. Det har dog vist sig, at det i forbindelse med pressemøder ved offentliggørelse af advokatundersøgelser har været hensigtsmæssigt, at advokaten var til stede for at sikre mod eksempelvis mistolkninger af konklusionerne.

9. Bilag/skabeloner

Bilag 1 – persondataretlige overvejelser

Bilag 2 – tjekliste 13

Bilag 1 – persondataretlige overvejelser

Som led i enhver advokatundersøgelse bør advokaten være særskilt opmærksom på og forholde sig til spørgsmål i forhold til persondataloven.

Nærværende notits indeholder nogle punkter, der kan tjene som inspiration til, hvad man som undersøger som udgangspunkt bør være opmærksom på. Notitsen er alene udtryk for en vis vejledning, og Danske Advokater påtager sig intet ansvar for anvendelsen, ligesom det ikke påvirker den enkelte advokats pligt til som undersøger at foretage en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

De meste relevante bestemmelser i persondataloven, herunder bestemmelserne i §§ 5-8 samt kapitel 8-11 om henholdsvis oplysningspligt, indsigtsret, øvrige rettigheder og behandlingssikkerhed er gengivet til sidst.

1. Dataansvar og databehandleraftale

Den undersøgende advokat bør gøre sig bekendt med den databehandlingspolitik, der eventuelt er gældende for virksomheden. Politikken kan indeholde retningslinjer af betydning for gennemførelsen af advokatundersøgelsen, som advokaten skal efterleve.

Det selskab/konkursbo, som iværksætter og instruerer om undersøgelsen, er dataansvarlig for behandlingen af indsamlede personoplysninger. Når den undersøgende advokat påtager sig undersøgelsesopgaven, bliver vedkommende databehandler for selskabet/konkursboet. Den dataansvarlige skal derfor indgå en skriftlig databehandleraftale med den undersøgende advokat, som opfylder mindstekravene fastsat af Datatilsynet.

2. Oplysningspligt

Den dataansvarlige skal sørge for at iagttage oplysningspligten ifølge persondatalovens regler. Det skal afklares, hvem der i praksis foretager orienteringen. I de fleste tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt, at det er den undersøgende advokat. Advokaten bør foretage en vurdering af, om der i den konkrete situation kan eller skal undtages fra forpligtelsen i overensstem-melse med reglerne i persondatalovens § 30. Undtagelse kan f.eks. gøres, hvis der er tale om at undersøge, om der er begået strafbare forhold, og dette ikke er offentligt kendt.

Selv hvor undersøgelsen er offentligt kendt, kan der muligvis være situationer, hvor det vil være berettiget at undlade underretning af direktøren om, at netop hans mails gennemgås, f.eks. hvis underretning konkret kan indebære en risiko for at direktøren sletter/tilintetgør oplysningerne, inden de bliver indsamlet af den undersøgende advokat. Foreligger der ikke en sådan reel risi-ko, og er direktøren ikke allerede bekendt med at hans e-mails er genstand for undersøgelse, skal oplysningspligten iagttages. Oplysningspligten skal også iagttages i relation til eventuelt gendannelse af slettede mails.

3. Indsigtsret

De personer hvis personoplysninger indgår i undersøgelsen, har ret til at få indsigt i de person-oplysninger, der behandles om vedkommende. Indsigtsretten gælder ikke, hvis der er nærliggende fare for, at privates eller offentlige interesser vil lide skade af væsentlig betydning. Det betyder i praksis, at personen kan forlange at få udleveret kopi af de personoplysninger, der behandles om den pågældende.

4. Sikkerhedskrav

Den undersøgende advokat har både fysisk, teknisk og organisatorisk pligt til at behandle og opbevare oplysningerne på en måde, der på tilstrækkelig vis hindrer at oplysningerne hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Det anbefales derfor, at der f.eks. etableres tekniske adgangsbegrænsninger hos den undersøgende advokat. Advokaten bør også overveje at foranstalte fysiske adgangsbegrænsninger eller som minimum sikre samme fortrolige omgang med fysiske dokumenter, som f.eks. anvendes i større M&A sager.

Indgår der følsomme oplysninger, herunder oplysninger om strafbare forhold, er det Datatilsynets anbefaling, at der sker kryptering, hvis oplysningerne kommunikeres via e-mail/online.

5. Instruksen

Instruksen til den undersøgende advokat skal afspejle og respektere kommissoriet for undersøgelsen.

6. Særligt om eventuelle private e-mails

Adgangen til at åbne private e-mails vil altid bero på en konkret vurdering, men det vil kun rent undtagelsesvis kunne anses for at være berettiget.

7. Ansvar og sanktionering

Begår den undersøgende advokat overtrædelser af persondataloven, påhviler ansvaret både selskabet/konkursboet og den undersøgende advokat selv. Loven er strafsanktioneret, og overtrædelser kan udløse bødestraf. Der har de senere år været et øget fokus på sanktionering både nationalt og internationalt.

Der henvises i øvrigt til Datatilsynets hjemmeside (www.datatilsynet.dk)

Udvalgte relevante bestemmelser i persondataloven

§ 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.

Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Stk. 3. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Stk. 4. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajour-føring af oplysningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.

Stk. 5. Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

§ 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil,

2) behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan aftale,

3) behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den data-ansvarlige,

4) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser,

5) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse,

6) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller

7) behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem op-lysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

Stk. 2. En virksomhed må ikke videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksom-hed til brug ved markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksom-hed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens § 6 a. 16

Stk. 3. Videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 2 kan dog ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne i stk. 1, nr. 7, er opfyldt.

Stk. 4. Der kan efter stk. 3 ikke videregives eller anvendes oplysninger som nævnt i §§ 7 og 8. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive eller anvende bestemte typer af oplysninger efter stk. 3.

§ 7. Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbreds-mæssige og seksuelle forhold.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling,

2) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke,

3) behandlingen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af den registrerede, eller

4) behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller for-svares.

Stk. 3. Behandling af oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørsforhold kan endvidere ske, hvis behandlingen er nødvendig for overholdelsen af den dataansvarliges arbejdsretlige forpligtelser eller specifikke rettigheder.

Stk. 4. En stiftelse, en forening eller en anden almennyttig organisation, hvis sigte er af poli-tisk, filosofisk, religiøs eller faglig art, kan inden for rammerne af sin virksomhed foretage be-handling af de i stk. 1 nævnte oplysninger om organisationens medlemmer eller personer, der på grund af organisationens formål er i regelmæssig kontakt med denne. Videregivelse af sådanne oplysninger kan dog kun finde sted, hvis den registrerede har meddelt sit udtrykkelige samtykke hertil eller behandlingen er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, eller stk. 3.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis behandlingen af oplysninger er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, syge-pleje eller patientbehandling, eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandlin-gen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt.

Stk. 6. Behandling af de i stk. 1 anførte oplysninger kan ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område.

Stk. 7. Undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1 kan endvidere gøres, hvis behandlingen af op-lysninger sker af grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser. Til-synsmyndigheden giver tilladelse hertil. Der kan fastsættes nærmere vilkår for behandlingen. Hvor tilladelse meddeles, giver tilsynsmyndigheden underretning herom til Europa-Kommissionen. 17

Stk. 8. For den offentlige forvaltning må der ikke føres edb-registre med oplysninger om poli-tiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige.

§ 8. For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger må ikke videregives. Videregivelse kan dog ske, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen,

2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, op-lysningen angår,

3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller

4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.

Stk. 3. Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, må kun videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Stk. 4. Private må behandle oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.

Stk. 5. De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke videregives uden den registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offent-lige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

Stk. 6. Behandling af oplysninger i de tilfælde, der er reguleret i stk. 1, 2, 4 og 5, kan i øvrigt finde sted, hvis betingelserne i § 7 er opfyldt.

Stk. 7. Et fuldstændigt register over straffedomme må kun føres for en offentlig myndighed.

Kapitel 8 Oplysningspligt over for den registrerede

§ 28. Ved indsamling af oplysninger hos den registrerede skal den dataansvarlige eller dennes repræsentant give den registrerede meddelelse om følgende:

1) Den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet.

2) Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt.

3) Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som f.eks.:

a) Kategorierne af modtagere.

b) Om det er obligatorisk eller frivilligt at besvare stillede spørgsmål samt mulige følger af ikke at svare.

c) Om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-3 nævnte oplysninger.

§ 29. Hvor oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede, påhviler det den dataansvarlige eller dennes repræsentant ved registreringen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse til tredjemand, senest når videregivelsen af oplysningerne finder sted, at give den registrerede meddelelse om følgende:

1) Den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet.

2) Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt.

3) Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som f.eks.:

a) Hvilken type oplysninger det drejer sig om.

b) Kategorierne af modtagere.

c) Om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-3 nævnte oplysninger, eller hvis registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder heller ikke, hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig.

§ 30. Bestemmelserne i § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1, gælder ikke, hvis den registreredes interes-se i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv.

Stk. 2. Undtagelse fra bestemmelserne i § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1, kan tillige gøres, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgø-rende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig til

1) statens sikkerhed,

2) forsvaret,

3) den offentlige sikkerhed,

4) forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv,

5) væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, og

6) kontrol-, tilsyns- eller reguleringsopgaver, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse på de i nr. 3-5 nævnte områder.

Kapitel 9 Den registreredes indsigtsret

§ 31. Fremsætter en person begæring herom, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives den registrerede meddelelse om,

1) hvilke oplysninger der behandles,

2) behandlingens formål,

3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og

4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.

Stk. 2. Den dataansvarlige skal snarest besvare begæringer som nævnt i stk. 1. Er begærin-gen ikke besvaret inden 4 uger efter modtagelsen, skal den dataansvarlige underrette den pågældende om grunden hertil, samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.

§ 32. Bestemmelserne i § 30 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sags-behandling, kan undtages fra indsigtsretten i samme omfang som efter reglerne i offentlighedslovens § 2 samt §§ 7-11 og 14.

Stk. 3. Der er ikke ret til indsigt i oplysninger, der behandles for domstolene, hvis oplysningerne indgår i tekst, som ikke foreligger i endelig form. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningerne er videregivet til en tredjemand. Der er ikke ret til indsigt i voteringsprotokoller og andre referater af domstolenes rådslagning samt materiale udarbejdet af domstolene til brug for rådslagningen.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 31, stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt øjemed, eller hvor oplysningerne kun opbevares i form af person-oplysninger i det tidsrum, som kræves for at udarbejde statistikker.

Stk. 5. For behandling af oplysninger på det strafferetlige område, der foretages for den offentlige forvaltning, kan justitsministeren fastsætte undtagelser fra retten til at få oplysninger efter § 31, stk. 1, for så vidt bestemmelsen i § 32, stk. 1, jf. herved § 30, må antages at med-føre, at begæringer om ret til indsigt i almindelighed må afslås.

§ 33. En registreret person, der har fået meddelelse efter § 31, stk. 1, har ikke krav på ny meddelelse før 6 måneder efter sidste meddelelse, medmindre der godtgøres en særlig interesse heri.

§ 34. Meddelelser i henhold til § 31, stk. 1, skal på begæring gives skriftligt. I tilfælde, hvor hen-synet til den registrerede taler derfor, kan meddelelse dog gives i form af en mundtlig underret-ning om indholdet af oplysningerne.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for meddelelser, som gives skriftligt af private virksomheder m.v.

Kapitel 10 Øvrige rettigheder

§ 35. Den registrerede kan til enhver tid over for den dataansvarlige gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling.

Stk. 2. Hvis indsigelsen efter stk. 1 er berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger.

§ 36. Fremsætter en forbruger indsigelse herimod, må en virksomhed ikke videregive oplysninger om den pågældende til en anden virksomhed med henblik på markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed.

Stk. 2. Inden virksomheden videregiver oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed med henblik på markedsføring eller anvender oplysningerne på vegne af en anden virksom-hed i dette øjemed, skal den undersøge i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed. Inden oplysninger om en forbruger, der ikke i CPR har frabedt sig sådanne henvendelser, videregives eller anvendes som nævnt i 1. pkt., skal virksomheden tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at gøre indsigelse efter stk. 1. Forbrugeren skal samtidig gives adgang til på en nem måde inden for to uger at gøre sådan indsigelse. Oplysningerne må ikke videregives, inden fristen til at gøre indsigelse er udløbet.

Stk. 3. Henvendelse til forbrugeren efter stk. 2 skal i øvrigt ske i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens § 6 a og regler udstedt i medfør af markedsføringslovens § 6 a, stk. 6.

Stk. 4. Virksomheden kan ikke kræve betaling for behandlingen af en indsigelse.

§ 37. Den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom.

Stk. 2. Den dataansvarlige skal underrette den tredjemand, hvortil oplysningerne er videregi-vet, om, at de videregivne oplysninger er berigtiget, slettet eller blokeret i henhold til stk. 1, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom. Dette gælder dog ikke, hvis under-retningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig.

§ 38. Den registrerede kan tilbagekalde et samtykke.

§ 39. Fremsætter en registreret person indsigelse herimod, kan den dataansvarlige ikke foranstalte, at den registrerede undergives afgørelser, der har retsvirkninger for eller i øvrigt berører den pågældende i væsentlig grad, og som alene er truffet på grundlag af elektronisk databe-handling af oplysninger, der er bestemt til at vurdere bestemte personlige forhold.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) den pågældende afgørelse træffes som led i indgåelsen eller opfyldelsen af en aftale, såfremt den registreredes anmodning om indgåelse eller opfyldelse af aftalen er blevet efter-kommet eller der findes passende foranstaltninger til at beskytte den registreredes berettige-de interesser eller

2) den pågældende afgørelse er hjemlet i en lov, der indeholder bestemmelser til beskyttelse af den registreredes berettigede interesser.

Stk. 3. Den registrerede har ret til hos den dataansvarlige snarest muligt og uden ugrundet ophold at få at vide, hvilke beslutningsregler der ligger bag en afgørelse som nævnt i stk. 1. § 30 finder tilsvarende anvendelse.

§ 40. Den registrerede kan klage til vedkommende tilsynsmyndighed over behandling af oplys-ninger vedrørende den pågældende.

Afsnit IV Sikkerhed

Kapitel 11 Behandlingssikkerhed

§ 41. Personer, virksomheder m.v., der udfører arbejde under den dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til oplysninger, må kun behandle disse efter instruks fra den dataansvarlige, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte instruks må ikke begrænse den journalistiske frihed eller være til hinder for tilvejebringelsen af et kunstnerisk eller litterært produkt.

Stk. 3. Den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerheds-foranstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere.

Stk. 4. For oplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, og som er af særlig interesse for fremmede magter, skal der træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 3 anførte sikkerhedsforanstaltninger.

§ 42. Når en dataansvarlig overlader en behandling af oplysninger til en databehandler, skal den dataansvarlige sikre sig, at databehandleren kan træffe de i § 41, stk. 3-5, nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker.

Stk. 2. Gennemførelse af en behandling ved en databehandler skal ske i henhold til en skrift-lig aftale parterne imellem. Af aftalen skal det fremgå, at databehandleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige, og at reglerne i § 41, stk. 3-5, ligeledes gælder for behandlingen ved databehandleren. Hvis databehandleren er etableret i en anden medlemsstat, skal det fremgå af aftalen, at de bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger, som er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor databehandleren er etableret, gælder for denne. 23

Bilag 2 – Tjekliste ved udarbejdelse af advokatundersøgelser

Der er mange gode grunde til at bruge advokatundersøgelser, når et bestemt sagsforløb skal belyses med henblik på en vurdering af, om der f.eks. er forhold, der giver anledning til at på-lægge ansvar for bestemte handlinger.

Det er en kernekompetence for advokater at undersøge og foretage en retlig vurdering af et givet sagsforhold, og advokatundersøgelsen giver en mulighed for at få gennemført en effektiv og ressourcebesparende undersøgelse af høj kvalitet.

Nedenstående tjekliste angiver, hvilke punkter der altid bør medtages ved afrapporteringen, og er udarbejdet på baggrund af ”Vejledning til udførelse af advokatundersøgelser”, som kan læ-ses på hjemmesiden, og som uddyber de nedenstående punkter.

1. Baggrund for undersøgelsen

  • Beskriv kort baggrunden for eller anledningen til undersøgelsen.
  • Gengiv kommissoriet, herunder hvornår undersøgelsen er påbegyndt.
  • Der bør endvidere angives, hvilken tidsmæssig periode undersøgelsen omfatter.
  • Har kommissoriet givet anledning til en præcisering af rammerne for undersøgelsen, el-ler er det senere blevet ændret, skal det angives.
  • Hvis det er relevant bør det angives, om opdraget er givet som led i en uvildig undersøgelse, i modsætning til en opgave, som advokaten får af sin klient.

2. Det udleverede materiale

Beskriv, hvilket materiale undersøgelsen tager sit afsæt i. Overvej, om materialet nærmere skal beskrives, f.eks. med en dokumentliste eller beskrivelse af opbygningen og systematiseringen af materialet.

Det bør angives, hvorvidt opdragsgiver har bekræftet, at undersøgeren har modtaget alt relevant materiale vedrørende sagen.

Det bør angives, at undersøgelsen er gennemført på grundlag af det skriftlige materiale, og det bør særskilt næves, hvis der rent undtagelsesvis er indhentet mundtlige udtalelser fra de implicerede.

3. Medvirkende

Angiv, hvilke personer har været med til at udarbejde undersøgelsen, herunder eventuel antaget sagkyndig bistand.

Er der afholdt møder med nogle af de berørte personer, bør det oplyses. Det bør ligeledes an-gives, hvis en eller flere af de berørte er blevet bistået af en bisidder, og om der har været an-ledning til kontradiktion.

4. Eventuelle forbehold

Angiv, hvis der ikke har været mulighed for en ønsket fristforlængelse, eller der været efter-spurgt materiale, som ikke er fremkommet.

Der bør tillige gøres opmærksom på væsentlige spørgsmål, som er helt eller delvist ubesvarede, herunder om der har været forhold, som har haft betydning for at gennemføre en tilbunds-gående undersøgelse og dermed for beskrivelsen af konklusioner/anbefalinger mv.

Det kan ligeledes være hensigtsmæssigt, at tage et generelt forbehold;

  • for det tilfælde, at der findes yderligere materiale, som ikke er modtaget, eller
  • som følge af, at de berørte personer ikke har haft lejlighed til at udtale sig.

5. Resumé og konklusioner

Afrapporteringen bør indeholde et resumé af sagsforløbet, de væsentlige konklusioner og evt. anbefalinger for det videre forløb.

Gode begrundelser vil alt andet lige øge tilliden til konklusionerne i rapporten og vil også medføre, at en eventuel kritisk vurdering bedre kan accepteres, eller at en berørt bedre kan forlige sig med kritikken. Detaljeringsgraden bør dog overvejes op imod hensynet til unødvendig eksponering af enkeltindivider.

6. Anbefaling om offentliggørelse

Advokaten bør angive, om hele eller dele af undersøgelsen kan og bør offentliggøres, og om i hvilken grad materialet bør anonymiseres.

Det bør aftales, hvilken rolle advokaten – om nogen – har i forhold til offentligheds- og pressehåndtering.”