Konkurskarantæne

Bjerregaard Advokatfirma er et af de advokatfirmaer, som har ført flest sager om konkurskarantæne.
Læs alt om konkurskarantæne her:

Hvad er konkurskarantæne?
Konsekvenserne af konkurskarantæne
Konkurskarantæne register
Konkurskarantæne praksis
Har du fået et brev om konkurskarantæne?
Stråmænd i sager om konkurskarantæne
Sagens gang

Hvad er konkurskarantæne?  

Konkurskarantæne kan ofte undgås. Konkurskarantæne betyder, at man for en periode ikke kan deltage i ledelsen af virksomheder uden af hæfte personligt for virksomhedens forpligtelser (aktieselskaber, anpartsselskaber mv.). Forbuddet omfatter altså at være direktør i aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber.

At få konkurskarantæne kræver, at der er sket såkaldt uforsvarlig forretningsførelse. Dog skal der meget til før man vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Bjerregaard Advokatfirma er et af de advokatfirmaer, som har ført flest sager om konkurskarantæne. Retsområdet varetages af advokat Camilla K. Puggaard og advokat Morten Bjerregaard. Ofte er sagerne enten vundet, eller modparten har allerede under forberedelsen opgivet sagen.

Hvem kan blive pålagt en konkurskarantæne?

Det er personer, som har været medlem af en ledelse i en virksomhed, der er gået konkurs, der kan pålægges konkurskarantæne. Det gælder også, selvom man har været medlem af en ledelse i en virksomhed uden at været registreret som leder. Selv hvis konkurskarantæne ikke helt kan undgås, så kan Bjerregaard Advokatfirma næsten altid få perioden ned til 2 år eller mindre.

Hvis man pålægges konkurskarantæne bliver man registreret i konkurskarantæneregistret der administreres af Erhvervsstyrelsen. Læs mere om konkurskarantæneregistret.

Konsekvenserne af konkurskarantæne

En konkurskarantæne vil have den konsekvens, at du ikke kan deltage i virksomheder uden at hæfte personligt.

Konsekvenser af overtrædelse

En overtrædelse af en pålagt konkurskarantæne medfører personlig hæftelse for gælden i det nye selskab, dog kun for så vidt angår den gæld, som ikke betales via kurators arbejde med at inddrive aktiver under konkursbehandlingen.

Det kaldes også et såkaldt hæftelsesgennembrud på objektivt grundlag.

Sker det flere gange, altså i såkaldte gentagelsestilfælde, så kan den som er ramt af konkurskarantæne blive frataget retten til at drive virksomhed både med personlig, men også med ubegrænset hæftelse.

Konsekvensen er, at den som er ramt af konkurskarantæne ikke kan blive momsregistreret, og ej heller blive registreret som arbejdsgiver hos SKAT.

Overtrædelse af en pålagt konkurskarantæne kan derudover straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder, hvilket dog kun sker yderst sjældent.

Konkurskarantæne register

Erhvervsstyrelsen fører et såkaldt konkurskarantæneregister. Det er en såkaldt liste over personer, der er pålagt konkurskarantæne.

Personer i dette register kan ikke blive registreret som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab og kan ikke i strid med konkurskarantænen blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver hos SKAT.

Skifteretten kan videregive oplysninger fra registret til en kurator eller rekonstruktør, når skifteretten vurderer, at det er nødvendigt for kuratorens eller rekonstruktørens varetagelse af sit hverv.

Konkurskarantæneregisteret er i øvrigt ikke offentligt.

Konkurskarantæne praksis

Advokat Camilla K. Puggaard og advokat Morten Bjerregaard, har som advokat for erhvervsdrivende, været med til at ændre den oprindelige retspraksis indenfor konkurskarantæne.

Oprindelig var formålet med reglerne på området, at forhindre decideret konkursmisbrug og konkursrytteri. I starten blev disse regler fejlfortolket, og mange dygtige erhvervsdrivende fik konkurskarantæne uden at det havde belæg for sig i lovens formål.

I marts 2016 vandt advokat Morten Bjerregaard den såkaldte “Mavefornemmelse-sag” i Landsretten. Den sejr har været med til at mildne den generelle retspraksis på området. I sagen lagde landsretten til grund, at sagsøgte reelt ikke foretog sig noget ledelsesmæssigt i de cirka tre måneder, han var direktør for selskabet, før selskabet blev taget under konkursbehandling.
I byretten blev sagsøgte dømt på, hvad man nok kan kalde en “mavefornemmelse” af, at en overførsel til et selskab hvori han var ansat, som fandt sted dagen før han tiltrådte som direktør, den havde han nok været medvirkende til. Men landsretten blev overbevist om, at det ikke var bevist.

Landsrettens kendelse, hvori byrettens afgørelse omgøres, viser netop, at hvis man sidder med en mavefornemmelse, som ikke er konkret bevist, så skal der ske frifindelse.

Dommen har nu ført til, at der efterfølgende sker et stigende antal frifindelser, eller at kurator i højere grad dropper disse sager om konkurskarantæne.

Har du fået brev om konkurskarantæne?

Har kurator startet en sag, hvor det påstås at du skal pålægges konkurskarantæne? Så skal du reagere, for ellers kan du ikke være medlem af ledelsen af bla. et ApS, et IVS og et A/S i 3 år.

Det er ikke korrekt, når skifteretten skriver, at du i en sag om påstået konkurskarantæne skal henvende dig til retten for at få en advokat. Du har frit advokatvalg, og det offentlige betaler salæret i første omgang.

Bjerregaard Advokatfirma har ført mere en 50 retssager om konkurskarantæne. Og er en af det advokatfirmaer i Danmark, som har opnået flest frifindelser i sager om konkurskarantæne.

Påstand om manglende eller mangelfuld bogføring

Har kurator nedlagt påstand om konkurskarantæne blandt andet som følge af fejl i din bogføring? Du har ret til selv at vælge din advokat, og advokat Morten Bjerregaard Nielsen kan blive beskikket for dig uanset, hvor i landet du bor. Du skal kun selv betale, hvis du bliver dømt.

Mange af de sager vi får ind, hvor advokaten for konkursboet påstår konkurskarantæne angår påstande om manglende eller mangelfuld bogføring, som en del af begrundelsen for at pålægge karantæne.

Din advokat skal også være opmærksom på, at sagen skal ses i sammenhæng med andre omstændigheder. For eksempel hvis der ikke foreligger ulovlige ejerlån til selskabet eller overtrædelser.

Betænkning om konkurskarantæne

I forhold til sager om konkurskarantæne, hvor kurator støtter anmodningen på manglende bogføring, overtrædelse af bogføringsloven eller manglende bogføringsmateriale skal din advokat være opmærksom på, at selv i tilfælde, hvor bogføringsmaterialet er bortkommet kan der være en god forklaring på dette.

I tilfælde, hvor materialet eksisterer, men at der i en periode op til konkursen ikke har været foretaget løbende eller korrekte registreringer så det såkaldte transaktionsspor og kontrolspor kan følges, vil der også ofte være forståelse for det, da en leder i disse tilfælde er tvunget til at prioritere. Ofte kan konkurskarantæne undgås, hvis din advokat argumenterer sagen rigtigt.

Herudover vurderer vi også de andre elementer af sagen, og påpeger, at der skal meget til før kurator kan løfte bevisbyrden for, at forretningsførelsen har været ”groft” uforsvarlig. Risiko er en del af enhver erhvervsvirksomhed, og ingen er tjent med at konkurskarantæne skal indsnævre din erhvervsfrihed i tilfælde, som mere handler om bagklogskab end dårlig ledelse.

Stråmand i sager om konkurskarantæne

En af de oftest forekommende årsager til sager med påstand om konkurskarantæne er, når en person har været registreret som medlem af ledelsen, typisk som direktør, men uden at have deltaget i ledelsen af virksomheden. Her farer kuratorer ofte frem med betegnelser som ”stråmand” og lignende. I en sådan sag, hvor du har været registreret som medlem af ledelsen i Erhvervsstyrelsens IT-system/register, men uden at deltage i driften skal din advokat være særlig opmærksom.

Som loven er formuleret skal kurator nemlig i disse situationer løfte en særlig tung bevisbyrde førend du kan pålægges konkurskarantæne i op til 3 år. Din advokat skal i sager om konkurskarantæne som følge af at du er påstået stråmand være særligt opmærksom på, om du reelt har accepteret at blive registreret som medlem af ledelsen og om du måske har sagt fra på et tidspunkt undervejs. For i de såkaldte lovbemærkninger til lovforslag om konkurskarantæne fremgår følgende:

“Deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter for det første den, der i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system har været registreret som medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet eller som direktør, hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været ”stråmand”, således at ledelsen reelt er blevet udøvet af en anden person. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod. Det vil i givet fald som udgangspunkt påhvile den, der i Erhvervs og Selskabsstyrelsens it-system er registreret som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, at sandsynliggøre, at den pågældende ikke havde accepteret hvervet (registreringen).”

Konkurslovens § 157 er sålydende:

”Konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget (vores understregning) i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning.

Stk. 2. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne.

Som det fremgår så skal der i disse tilfælde argumenteres for, at du ikke de facto har ”deltaget” i ledelsen. Dette hænger sammen med lovbemærkningerne til det lovforslag, der indførte reglerne om konkurskarantæne (lovforslag til lov om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven fremsat 30. januar 2013):

http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l131/html_som_fremsat.htm

Som du også kan se i ovennævnte link, så hedder det i bemærkningerne til § 157:

”Deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter for det første den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som direktør, medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været ”stråmand”, således at ledelsen reelt er blevet udøvet af en anden person.”

Men uanset disse bemærkninger, så er ordlyden af loven skrevet langt mere snævert.

Sagens gang

Det er i sidste ende skifteretten, der afgør om du skal pålægges konkurskarantæne i op til 3 år. Sagen starter med, at kurator laver en indstilling til skifteretten. Herefter beslutter skifteretten om de vil følge kurators indstilling af, om sagen om konkurskarantæne skal indledes. Indstillingen skal også fremgå af kurators redegørelse til kreditorerne senest fire måneder efter at der blev afsagt konkursdekret.

Hvis sagen indledes, så svarer vi for dig på kurators kritik. Det sker selvfølgelig i samarbejde og i dialog med dig, så du undgår konkurskarantæne.

Kontakt advokat med erfaring fra sager om konkurskarantæne

Ring til advokat Camilla K. Puggaard 22 11 15 94 eller skriv på ckp@badv.dk eller ring til advokat Morten Bjerregaard på 50 51 91 31 eller skriv på mb@badv.dk hvis du fortroligt vil drøfte din sag.

Morten Bjerregaard har omfattende erfaring med sager om konkurskarantæne. Derudover har han erfaring med insolvens fra Kammeradvokatens insolvensafdeling, og ved at det er vigtigt at handle hurtigt og aktivt, hvis du bliver mødt med en sådan anmodning. Du har krav på at få beskikket en advokat – og her kan vi hjælpe dig i boer, hvor vi ikke selv er kurator. Vi kan hjælpe med at argumentere for, at du ikke skal tvangsunderlægges konkurskarantæne, så du kan fortsætte med at drive virksomhed på normal vis.