Hvordan forløber en straffesag?

Forløbet af en straffesag

En straffesag starter med at politiet har mistænkt dig for en forbrydelse.

Det kan være fordi der er indgivet en anmeldelse. Alle kan indgive en anmeldelse til politiet.

Det kan også være fordi politiet har foretaget efterforskning af et bestemt område, og så mener at du kan have et problem.

Eller det kan være fordi politiet tilfældigt har opdaget dit navn i en sammenhæng, som politiet synes er problematisk.

Første skridt er at personer hos politiet (de såkaldte efterforskere) undersøger sagen.

Sigtelse

Efterforskningen kan føre til at du bliver sigtet.

Politiet vil ofte bede dig om at komme til afhøring. Det har du ikke pligt til, og du bør aldrig tale med politiet før du har talt med en advokat hos Bjerregaard Advokatfirma.

Sammen lægger vi den rette strategi for din sag. Det kan aldrig skade dig, at du ikke har udtalt dig til politiet. Men hvis sagen kan afværges kan det være godt at få talt med politiet, så sagen kan blive droppet.

I forbindelse med en efterforskning kan politiet også foretage en afhøring af andre end sigtede, gå efter beslaglæggelser under visse betingelser med med videre.

Hos Bjerregaard Advokatfirma tjekker vi altid om en beslaglæggelse eller andre efterforskningsskridt har været lovlige.

Efterforskning er myndighedsudøvelse, og skal derfor også overholde reglerne i politiloven. Politiloven indeholder nogle forholdsvis klare lovregler, som har til formål at styrke vi borgeres retssikkerhed.

Klager over politiets adfærd i efterforskningsfasen kan rettes til Den uafhængige politiklagemyndighed (DUP).

DUP´s afgørelser er endelige, og kan resultere i kritik eller at der ikke er grund til at udtale kritik. Kriteriet for kritik er ikke om der der sket noget ulovligt, men også om adfærden har været i overensstemmelse med “god politiskik”, herunder at tale pænt til borgerne, også selvom en borger sigtet. Rigspolitiet træffer afgørelse om en eventuelle ansættelsesmæssige konsekvenser af kritisabel adfærd.

Hvis politiet folk i forbindelse med deres arbejde har begået en strafbar handling, for eksempel produceret falske beviser for at få dig tiltalt og senere dømt, så kan der ske en egentlig anmeldelse af strafbart forhold til DUP. DUP foretager i disse situationer en sædvanlig efterforskning. Det resulterer i at anmeldelsen enten afvises, eller at DUP laver en redegørelse med anbefaling om tiltalerejsning mod de involverede politifolk. Herefter er det op til anklagemyndigheden om der skal rejses tiltale.

Hvis DUP beslutter at henlægge sagen, så kan den af anmelderen påklages til Statsadvokaten.

Vurderingen af om der skal rejses tiltale

Det er kun anklagemyndigheden, som kan rejse tiltale.

Det har den konsekvens, at når efterforskeren er færdig med efterforskningen og alt foreligger som fysiske beviser (afhøringer i form af skriftlige afhøringsrapporter) bliver sagen lagt til en anklager.

En anklager henhører under anklagemyndigheden.

Adskillelsen mellem politi og anklagemyndighed siges at være en dobbelt sikkerhed for, at der ikke rejses grundløse tiltaler.

Men det er et langt stykke hen ad vejen ikke sådan. For både politiets efterforskere og de enkelte anklagere henhører under samme chef, nemlig politidirektøren i en af de 12 politikredse.

Men idéen med systemet er, at en tiltale også kræver, at en anklager tiltræder den. Så den gamle historie med den lokale betjent, der grundløst jagter en person i lokalsamfundet, som han har set sig sur på, vil altså i dag få den ende, at en anklager vil afvise at rejse tiltale.

Tiltalen

Hvis der rejses tiltale, så indleverer anklagemyndigheden et anklageskrift til retten.

Først der startes straffesagen for retten. Her er det vores opgave at du bliver frifundet, eller får det efter omstændighederne bedst mulige resultat. Se under de enkelte retsområder, hvordan vi hjælper dig bedst.