Hvidvask er hvis man modtager eller skjuler penge, som er skaffet ved noget strafbart.
De mest almindelige eksempler på hvidvask er:
- Indbetaling af kontanter i en bank (evt. blandet med midler fra lovlig virksomhed). Herefter sker der ofte elektronisk overførsel til udlandet (ofte ved brug af selskaber uden reel aktivitet, eller midlerne maskeres som udbytte fra lovlige forretninger). Endelig kan der ske tilbageførsel som betaling for (fiktive) lån eller betaling af (fiktive) fakturaer.
- Udførsel af kontanter til udlandet. Dette efterfølges ofte af indsættelse af kontanter i en bank i udlandet, og suppleres i de mest avancerede tilfælde med et kompliceret net af overførsler nationalt og internationalt, der gør det næsten umuligt at spore midlernes oprindelige kilde.
- Anvendelse af kontanter til køb af højværdivarer, fast ejendom eller aktiver til erhvervsvirksomhed. Herefter sker der typisk salg af de købte varer/aktiver, så indtægten fra fast ejendom, varer som guld eller anden virksomhed fremstår som lovlig.
Herudover er der en række såkaldte nye trends:
- Brug af internetbetjent fjernadgang til at administrere selskaber og konti fra udlandet. Flere sager har vist, at kriminelle aktører via internetadgang foretager omfattende netbanktransaktioner og administrerer selskaber i Danmark fra udlandet.
- Brug af tilrejsende personer til stråmandsvirksomhed. Flere underretninger har vist, at herboende kriminelle benytter tilrejsende personer som stråmænd til at oprette konti og registrere firmaer, der blandt andet kan indgå i kædesvig. De tilrejsende stråmænd kommer typisk fra de påståede bagmænds oprindelsesland eller fra Østeuropa.
- Brug af virtuel valuta til hvidvask. Hvidvasksekretariatet har i en række sager påstået, at udbytte fra kriminalitet er blevet omvekslet til virtuel valuta, som kan være vanskeligt at spore for myndighederne.
Udviklingen og brugen af de teknologiske ressourcer bidrager til at skabe grundlag for nye former for økonomisk kriminalitet og udvikling af eksisterende kriminalitet. Kriminalitetstyper, der tidligere krævede fysisk kontakt mellem kriminelle og forurettede, kan i dag finde sted over internettet. Ved hjælp af internettet kan kriminelle aktører hurtigt skabe kontakter og netværk, hvormed forskellige kompetencer og muligheder kan udnyttes. Personer, der ønsker at begå økonomisk kriminalitet, har fået et større udbud af tjenester, som f.eks. køb og salg af stjålen information (kreditkortdata, koder mv.). De nye teknologiske fremskridt giver også politiet flere muligheder i efterforskning af både traditionelle og nye kriminalitetsformer. Dette fordrer imidlertid, at politiet følger den faglige og teknologiske udvikling og gør brug af de muligheder, som denne åbner op for, hvilket blandt andet er baggrunden for oprettelsen af det Nationale Cyber Crime Center (NC3) i starten af 2014. Udviklingen kræver også en større grad af internationalt samarbejde, fordi de teknologiske hjælpemidler skaber en globalisering af kriminaliteten, som ikke er bundet af nationale jurisdiktioner.
Hvis du har spørgsmål, kan du læse vores svar på ofte stillede spørgsmål.