Databedrageri kan også kaldes “IT-kriminalitet”.

Det er i praksis, når man udnytter udnytter IT til at opnå en økonomisk gevinst.

Reglen er tilføjet fordi den oprindelige bestemmelse i straffeloven om bedrageri handler om at snyde levende personer til at gøre noget, som de ikke ville have gjort, hvis de havde vidst hvordan tingene hang sammen. For eksempel banken der udbetaler et lån til en person, som de tror vil betale tilbage, men hvor personen havde tænkt sig aldrig at betale tilbage.

Ved et databedrageri sker snyderiet typisk ved hjælp at indtaste oplysninger via nettet. Det kan for eksempel være at indtaste betalingsoplysninger fra et stjålet kreditkort. Her leveres varerne, fordi det IT-system som modtager oplysningerne automatisk godkender ordren i den tro, at betalingsoplysningerne var indtastet af kortets rette ejer.

Forsvarsadvokat Morten Bjerregaard har ført et stort antal sager om både bedrageri og databedrageri.

Straffelovens § 279a som databedrageri lyder sådan:

” For databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af sådan databehandling”.

Hvis du har spørgsmål, kan du læse vores svar på ofte stillede spørgsmål.